Slet
Sprøde forårsvine fra Loire-dalen
Den ideelle hvidvin til det spirende forår og de lyse timer, der er på vej, kommer fra Loire i Nordfrankrig, hvor den sprøde Sauvignon Blanc-drue stortrives.
Mandag d. 15. marts 2010 - af Anders Grøndahl og Erik Morsing, foto: Torben Djenner
Har du svært ved at finde den ideelle hvidvin til dit thaikøkken, eller trænger I til fornyelse, når det gælder ledsageren til et godt stykke med røget laks? Så kig godt på denne test af de berømte, men stadig oversete hvidvinsperler fra Loire-dalen. Her i den nordlige del af Midtfrankrig påkalder to små appellationer sig særlig interesse, nemlig Sancerre og Pouilly-Fumé, der ligger lige over for hinanden på hver sin side af den 1022 kilometer lange Loireflod.
Sauvignon Blanc-druen stortrives i de kolde vintre og varme somre og yder tørre og sprøde hvidvine, der ofte er ren verdensklasse. Jordbunden er rig på kalk og lidt røg i Sancerre- og Pouilly Fumé-vinene. Netop disse egenskaber får livsnydere og madnørder til at gå helt i selvsving, fordi det gør vinene ekstremt fleksible rent gastronomisk.
I øvrigt er Loire-distriktet et smukt sted for en sommerrejse i egen bil. Landskabet er poetisk i sin skønhed, og på sin vej ud imod havet passerer Loire-floden nogle af Europas flotteste renæssance slotte og borgruiner. Hvad distriktet også er kendt for, er sine gedeoste, som passer helt perfekt til de lokale hvidvine. Prøv for eksempel en Pouilly-Fumé til en frisk, let syrlig gedeost og et stykke nybagt baguette. Det er lige før, man glemmer alt andet, så godt smager det.
Kæmpelæske 85 kr.
???
Særdeles parfumeret, pakket med citrus, tropisk frugt og hyldeblomst. Minder om en kæmpelæskesodavandsis. Ved iltning damper den voldsomme frugt dog lidt af, og vinen bliver mere forfinet med toner af hindbær, grønt hø og stikkelsbær.
Domaine de l'Aumonier 2008 Le Touraine Blanc Vinens Verden
|
|
|
Elegant 120 kr.
???
En helt klassisk Loire-vin. Elegant, tør, frisk og citruspræget med stor grad af mineralitet. Frugten er dæmpet, men fi n, og med sin tørre smag er den særdeles egnet til gastronomi. Til sidst overrasker den med en lille duft af roser.
Hubert Brochard 2008 Sancerre 'Les Collines Blanches' Erik Sørensen Vin
|
|
|
Hyldeblomst 130 kr.
???
Endnu en elegant og nobel hvidvin, denne gang med tydeligt præg af hyldeblomst, grønne æbler og et lille pift af krudtrøg, som når man slår to fl intesten imod hinanden. Vinen er velafbalanceret og sprød med en herlig tone af forår over sig.
Hubert Brochard 2008 Sancerre 'Aujourd'hui' (ufiltreret) Erik Sørensen Vin
|
|
|
Kiwi og kærnemælk 145 kr.
????
Der er noget mejeri over den her, en aroma af koldskål, kærnemælk og smør fulgt af moden kiwifrugt. En let syrnet friskhed, som bekom panelet særdeles godt og resulterede i fire flotte stjerner.
Chatelain 2007 Pouilly-Fumé Vinoble
|
|
|
Klar vinder 192 kr.
?????
Man er ikke et sekund i tvivl. Denne klingende rene, elegante og koncentrerede Sancerre er en klar vinder. Allerede aromaen får folk til at juble, og smagen følges op med en præcis dosering af fl int, hyldeblomst, stikkelsbær og et lille diskret pift af tropisk frugt. Tør, ren, frisk!
Domaine Vacheron 2008 Sancerre Rosforth & Rosforth
|
|
|
Mangler stil 230 kr.
??(-)
Vi forventede en del af den her noget dyre sag, men blev skuffet. Stilen er rodet med toner af multebær og orangefrugt samt lidt brænderøg. Aromaen er bedre end smagen, som forekommer sjappet. Den blev lidt bedre af at ilte i glasset.
Masson-Blondelet 2005 Pouilly-Fumé 'Tradition Cullus' H.J. HansenVinhandel
|
|
|
????? Topvin (excellent) ???? Storartet ??? Udmærket ?? Acceptabel ? Skuffende
(+) Godt køb (-) For dyr
|
Gode årgange De tørre vine fra Loire har klaret sig strålende i de seneste årgange. I perioden 2005-2008 er tre ud af fire år fremragende. eneste dårlige er 2006. værd at huske inden du køber.
|
Gode retter til Loire-vine: Tom Yam Goong Koldrøget Fanølaks med rygeost
|