
Tysk hvidvin på toppen
Blandt de store vinlande er Tyskland det mest oversete. Fordomme om søde billigvine er sejlivede, og intet kan være mere forkert. Tyske Riesling er ganske enkelt blandt verdens bedste hvidvine, mener Mad & Boligs vineksperter.
Blandt de store vinlande er Tyskland det mest oversete. Fordomme om søde billigvine er sejlivede, og intet kan være mere forkert. Tyske Riesling er ganske enkelt blandt verdens bedste hvidvine, mener Mad & Boligs vineksperter.
Det er ikke hver dag, vi uddeler tre femtaller til vine, der koster fra 100-150 kr., og giver tre firetaller til resten af vinene. Men det er ikke desto mindre resultatet af denne smagning af tyske Riesling.
Konklusionen er, at de tyske vine kan måle sig med de bedste franske fra Alsace, hvad kvaliteten angår - men til under halvdelen af prisen. Sammenligningen er måske ikke så ligetil. Flere af de store franske Riesling er de senere år blevet lidt sødligere i stilen, hvor de tyske stadig holder sig pivskarpe og klassisk ranke og rene. Her lefl es der ikke for den internationale efterspørgsel efter sødlig vin.
For de seks Riesling, vi har smagt, er niveauet konsekvent meget højt. Truslen mod Bourgogne og Alsace kommer altså ikke fra Sydamerika eller Australien - de har intet at gøre i dette luftlag - næ, truslen kommer såmænd fra nærmeste nabo. Det er utrolig godt gået af vinlandet, der ellers bærer rundt på så mange fordomme.
De klassisk tørre og rene Riesling fra Tyskland er perfekte til de skarpe asiatiske og italienske køkkener med grønsager, fisk og skaldyr. Det er næsten umuligt for os at vælge én favorit blandt de seks vine, der ligger i toppen alle sammen. Det er nemt at blive forfalden til det her - og for en gangs skyld bliver man ikke ruineret, hvis man ikke kan stå imod. Det er bare at gå på opdagelse i de tyske vinområder langs Mosel, Rhinen og Main. Man kan næsten kun blive positivt overrasket.
|
|
????? Topvin (excellent) ???? Storartet ??? Udmærket ?? Acceptabel ? Skuffende (+) Godt køb |
Langs de tyske floder
De bedste tyske vinområder ligger langs de større floder Mosel, Rhinen, Main, Neckar og Ahr. Tyskland er det nordligste vinland i verden, der har været i stand til at frembringe kvalitetsvine i større omfang. Druerne er længe om at modnes, for antallet af solskinstimer og solens intensitet er mindre end i Spanien og Syditalien. I praksis betyder det, at de tyske vine sjældent er kraftige og bastante, men i højere grad ædle og raffinerede med mange nuancer. Et andet plus er, at alkoholprocenten i de tyske vine ofte er et point eller to under de sydeuropæiske vine og noget under de oversøiske. Man kan med andre ord nyde mere vin uden at blive påvirket. Det kan også være en kvalitet. |