De bedste kager
Kig med her på siden, hvor vi har samlet alle opskrifter på de bedste kager. Du finder blandt andet vores populære opskrifter på klassisk cheesecake, othellolagkage og citrontærte, men også tips til at lave den bedste smørcreme og mørdej.
Udvalgt af redaktionen
Alle artikler om De bedste kager
Indholdet fortsætter under annoncen
VIS FLERE HER
Vores top 10 over de bedste kager
Hvis du elsker kager og at bage, så skal du se med her på siden, hvor vi har samlet de bedste kager. Der er opskrifter på stort set enhver kage, du kan ønske dig. Vi har alt fra den bedste opskrift på hjemmelavet jordbærkage til trendy islagkager med spiselige blomster.
De 10 bedste kager:
- KLASSISK CHEESECAKE MED KIKSEBUND OG FRISKE HINDBÆR: Her får du en opskrift på en ostekage med kiksebund med et tvist af kanel, lækker ostecreme og på toppen géle og friske hindbær.
- OTHELLOLAGKAGE: Det tager tid at lave en othellolagkage, men resultatet er alle anstrengelserne værd! Kagen kan spises til alle anledninger. Brug eksempelvis othellolagkage som erstatning for den traditionelle lagkage, eller lav den til en weekend, der skal stå i forkælelsens tegn.
- CITRONTÆRTE: Forkæl dine gæster og dig selv med en luftig og frisk citrontærte, som egner sig fint som dessert efter et godt måltid. Her får du et bud på en superlækker citrontærte fra Mette Blomsterberg!
- OPSKRIFT PÅ KLASSISK MØRDEJ: Mørdej er nemt at lave og kan bruges i et hav af især opskrifter på tærter. Her får du en nem grundopskrift på mørdej og forslag til, hvilke lækre kager du kan bruge din mørdej til.
- DEN BEDSTE SMØRCREME TIL DIN KAGE: Når man laver smørcreme, handler det om at ramme den perfekte smag og konsistens. Den perfekte smørcreme har en superlækker og blød konsistens, så den er nem at smøre på en kage. Her får du opskriften.
- RABARBERKAGE MED MARENGSLÅG: De sødsyrlige rabarber er en klassiker i det søde køkken, når de er i sæson. Vi har brugt de røde stængler i en blød kage med marengslåg, som hurtigt kan gå hen og føre til akut forårsforelskelse.
- BLØDENDE CHOKOLADEKAGE ELLER MOLLEUX AU CHOCOLAT: Denne blødende chokoladekage er fransk og chokolade i optimal forening: sprød udenpå og flydende inden i. Få opskriften på blødende chokoladekage her!
- CITRONTÆRTE MED MARENGS: Citrontærte med marengs er en elegant fransk klassiker, som på én gang er sød og syrlig. Server den som dessert eller til eftermiddagsteen.
- NAPOLEONSHATTE: Servér selv dine fine Napoleonshatte hjemme i stuen. Her får du opskriften som Mette Blomsterberg laver dem!
- PÅSKENS LÆKRESTE CHEESECAKE: Den her udgave af cheesecaken bærer den gule påskefarve i form af syrlig citrongelé på toppen. Derudover vil man også fornemme et hint af lakrids i både cremen og kiksebunden.
Nemme kager
Hvis du er nybegynder, så er det nok ikke endnu, at du skal kaste dig over opskriften på en flot bryllupskage. Prøv i stedet nogle af vores nemme kager, der bestemt også smager af meget. Her er 3 nemme kager, som aldrig slår fejl:
- PANDELAGKAGE: Lav en imponerende og nem lagkage af pandekager med syrlig lemon curd og nypisket flødeskum imellem. Den ligner en million, men tager kun sekunder at lave!
- NEM TOSCANSK ÆBLEKAGE: Her får du en nem opskrift på en toscansk æblekage, som du vil komme til at elske. Brug æbler fra haven eller supermarkedet, og nyd den med flødeskum, vaniljeis eller cremefraiche rørt med vaniljesukker.
- VERDENS NEMMESTE SNICKERSKAGE: Den her Snickerskage smager genialt, og det bedste er, at den er meget nem af lave. Få vores nemme opskrift på Snickerskage lige her…
Flotte kager
Er du en øvet bager, har vi nogle helt vidunderlige kager, som du kan imponere dine gæster med. Det er smukke og velsmagende kager, som både kan serveres til særlige lejligheder som fest, fødselsdag eller konfirmation. Her er vores 3 flotteste kager:
- RED VELVET CAKE MED HINDBÆR OG MARENGSCREME: Den er toptrendy i USA, men hitter efterhånden også på vores breddegrader. Her får du en dejlig version med lag med marengscreme og friske hindbær.
- NOUGATLAGKAGE MED HASSELNØDDEFLAGER: Når det kommer til lagkage, så gør altid dig selv en tjeneste og styr uden om pulvercremen. Det er alligevel lige så nemt at lave den selv. Til nougatlagkage er der naturligvis blandet nougat i den traditionelle creme.
- LAGKAGE PÅ KIKSEBUND MED CHOKOLADE- OG HINDBÆRMOUSSE: Denne lagkage imponerer med sin sprøde kiksebund, to slags fløjlsbløde mousser og et væld af friske bær på toppen. Få opskriften her.