Dessert til nytår

Hvis der ikke skal være dessert til nytår, hvornår skulle der så være dessert? Nytårsaften indbyder til imponerende og velsmagende desserter. Da vi i Danmark ikke har faste dessert-traditioner til nytår, kan du slippe tøjlerne og være kreativ. 

Vi har samlet en masse opskrifter på desserter til nytåret lige her. 

Udvalgt af redaktionen

Alle artikler om Dessert til nytår

Indholdet fortsætter under annoncen

VIS FLERE HER

Dessert til nytår

Nytårsaften ville ikke være komplet uden lækkerier i form af kager, drinks, konfekt og lignende. Lækre og smukke desserter kan trylles frem ved hjælp af en god opskrift, der guider dig til et gennemført og velsmagende resultat. Men nu har det jo lige været jul, og dit hoved er måske fyldt til randen med juledesserter og småkageopskrifter, og det kan være svært at komme på nye, opfindsomme desserter, som kan serveres nytårsaften. Heldigvis er vi eksperter i opskrifter og har samlet de bedste desserter i alle udformninger og smagsvarianter her.

Nytårsdesserten skal være gourmet

Nytår er den dag på året, hvor man virkelig kan give gas med menuen. Hvis man er vild med at stå i køkkenet og imponere sine gæster, så er dette dagen. Maden skal være gourmet, og det gælder også desserten. Heldigvis er der mange måder at trylle en gourmetdessert frem. Du kan sagtens snyde og købe den færdig, men hvis du er til den løsning foreslår vi, at du enten vælger en rigtig god konditor eller måske, fremfor at købe den helt færdig, køber nogle færdige dele, som du kan sammensætte og lave en nem, men hjemmelavet dessert. Igen kræver det, at du vælger gode råvarer, og derfor er det med sikkerhed ikke en billig løsning. Hvis du i stedet har mod på at lave i hvert fald noget af desserten selv, så er der mange penge at spare og megen ros at hente. Og lad være med at lade dig skræmme at komplicerede opskrifter. Der findes nemlig en gourmetopskrift til enhver – begyndergourmet eller rutineret feinschmecker. Succes afhænger blot af at finde den rette opskrift. Find fx den perfekte til dessert til nytårsaften her - vi har samlet 7 favoritter.

Vælg den rette dessert-opskrift

For at finde en god opskrift på en gourmetdessert, skal du kende dig selv og dine evner i køkkenet. Det nytter nemlig ikke noget, at du forelsker dig i en dessert, som du aldrig kommer til at lave. Det skaber også unødig stress at kaste sig ud i noget, der er langt over evne. Derfor har vi lavet en lille gourmet-guide til dig, der er på jagt efter en god dessert til nytår:

Præsentér din dessert flot

Når du skal lave en dessert til en særlig lejlighed som nytår eller fest, så skal du også sørge for, at du præsenterer den smukkest muligt. Det vil sige, at du måske skal ud og købe nye desserttallerkner, låne mormors krystalkagefad eller kigge forbi den lokale genbrugsbutik efter interessante glas. Der er rigtig meget at hente ved at gennemtænke præsentationen på forhånd. Det gælder også for tilbehør. Nogle friske bær, mynteblade eller japanske kirsebær kan virkeligt sætte prikken over i’et. Mange gange handler det også bare om at komme isen i en fin skål på tallerkenen eller at dekorere kagen i et smukt mønster. Men grænsen mellem det kiksede og det smukke er hårfin. Derfor finder du herunder en video, som viser dig nogle moderne anretningsteknikker, som du med sikkerhed vil finde inspirerende. Find én, der passer til din dessert og øv dig gerne lidt inden selve aftenen.  

Tips til at anrette en dessert

Her kan du se forskellige teknikker, der nemt får en helt almindelig dessert til at se meget særlig ud: 

Tilbehør der ser ud af meget

Her er 7 typer tilbehør, som meget nemt, får din almindelige dessert til at ligne en nytårsdessert og samtidig tilføjer masser af god smag:

  1. Drys med frysetørrede bær
  2. Lav minimarengstoppe som dekoration
  3. Dekorer tallerkenen med hindbærcoulis
  4. Køb flotte spiselige blomster
  5. Brug  minimarshmellows
  6. Lav din egen mandelkrokant
  7. Køb eksotiske bær såsom japanske kirsebær

Kransekage i mange udformninger

Marcipan, sukker og æggehvider er hovedingredienserne i kransekage, hvad end den er klassisk eller moderne. Det er ikke svært at krydre kransekagen med den smag du selv ønsker, da selve kransekagemassen er ret simpel i sin smag. Alt fra kardemomme til lakrids kan sagtens blandes i massen og sætte et personligt præg på kagen. Du kan også fylde den med nougat eller lave mundrette stykker af kransekage-konfekt pyntet med bær, nødder, marengs eller creme.

Vil du lave små, delikate stykker af kransekage, kan du få opskriften på den bedste kransekage her.

Mulighederne er mange. Lige som de er, når det kommer til valget af velkomstdrinks.

Velkomstdrinks

Når spørgsmålet om velkomstdrinks og drinks til din nytårsaften generelt melder sig, er der tusinder af opskrifter, som lokker. I det store hav af drinks prøver vi nu at skære ind til benet og giver dig forslag til de drinks, vi synes er de allerbedste, du kan byde din nytårsgæster.

Hvad med en Goldsmith Maid lavet på grand marnier og portvin? Gæsternes glas kan også fyldes op med en varm toddy som du blander men din yndlings-te og smager til med enebær. En toddy er en hyggelig velkomstdrink, og en toddy uden alkohol og sikrer, at du og gæsterne ikke sætter jer til bords og allerede er en smule fulde. Vil du gerne servere en velkomstdrink med alkohol er Bubbly Cherry en smuk og lækker drink at starte aftenen med.

Er du old school og vil gerne servere champagne, har vi en stor guide til, hvordan du udvælger den bedste slags.

Isdesserter til nytår

Det er koldt udenfor, men det skal ikke betyde, at desserten for alt i verden skal være varm. En is fra supermarkedet tager måske ikke kegler blandt festdeltagerne, men det gør en hjemmelavet så sandelig. En iskegle lavet på mælkechokolade er en fest bare at se på, og når først familie og venner har smagt den, bliver den kun endnu mere festlig. Isdesserter kan godt bestå af et par iskugler og stadig være vanvittig elegante. Prøv f.eks. at lave hasselnøddeis med karamelliserede hasselnødder.

Andre blændende isdesserter til nytår:

Kager til nytår

Alle elsker kage, og med lidt tålmodighed og fingersnilde kan du trylle de flotteste og lækreste kager frem, når nytårsmenuens dessert skal på bordet. Nytårsaften er en fest, og skal din kage også symbolisere dette, er en af de nemmeste måder at opnå sådan et udtryk på ved at lave en høj kage, som er blikfang straks den bliver placeret på bordet. Vores opskrift på svampet vaniljelagkage med hindbær består af fire bunde og står flot og høj. Der er kun to lag af bund i en lækker red velvet cake, men marengs og hindbær bidrager til højde og en smuk finish.

Alt efter, hvad du har valgt, I skal have til forret og hovedret, kan valget af kage til dessert svinge meget. Vaniljelagkagen og en red velvet cake er begge ret tunge og overvældende i deres smag. Har du lyst til at bage en mere let og mild kage, har vi et stort udvalg af fremragende opskrifter hér.

Portionsanrettede desserter til nytår

Er du heldig nok til at have god tid til at lave desserten, kan du understrege, at nytårsaften er en aften, der skal fejres og hyldes, ved at portionsanrette desserterne. Portionsanrettede desserter virker ofte mere overdådige og eksklusive. En klassiker blandt de portionsanrettede desserter er panna cotta. Vores opskrift har moderniseret panna cottaen og topper den med kardemomme og mango. Prisen for den allermest klassiske dessert må dog gå til crème brûlée, som vi har verdens nemmeste opskrift på hér.

Nytårsdesserter for børn og barnlige sjæle

Er din nytårsfest ikke kun forbeholdt voksne, kan du fryde børnene, hvis du laver en sjov, lækker og børnevenlig dessert. Her er det selvfølgeligt vigtigt at tænke på børnenes behov. Mindre børn bliver ofte overvældet, hvis der er for mange ting på tallerkenen, eller hvis desserten er svær at spise. Derfor er en simpel isdessert ofte det bedste valg. Men tænk på, hvordan du serverer den. Nytårsaften sidder de voksne gerne meget længe ved bordet, og det er en udfordring for de fleste børn. De vil gerne væk fra bordet. Derfor er en nem løsning at lave en tag-selv-isbar med to eller tre forskellige slags is og noget tilbehør, som børnene selv kan komme på. Det kan være krymmel, chokoladestykker, marshmellows og frugt. Naturligvis serveret i en børnevenlig skål eller endda en papirkop. De små vil helt sikkert hygge sig med at løbe frem og tilbage og lave deres dessert. Skal børnene have lov til at rejse sig fra bordet efter hovedretten, kan de i stedet få en hjemmelavet is med smag af chokoladebaren Bounty i hånden. Pak den godt ind og lad børnene løbe rundt og nyde den, mens de leger. Selvom du egentlig har lavet isene til børnene, vil selv dine voksne gæster med garanti også spørge om en smagsprøve.

Vi håber, du har fundet den rigtige dessert til din nytårsaften. Rigtig godt nytår fra os på Mad & Bolig.