10 designs du aldrig har set før


Lampe af svampe
Designeren Jonas Edvard Nielsens MYX lampe er ikke helt almindelig. Den er lavet af hampefibre, hvori der plantes svampe. Når svampene høstes efterlades et fleksibelt og blødt materiale, der formes til en lampeskærm, som herefter hærdes i en hjemmebygget ovn.


Offline messenger
Gem beskeder til dig selv eller andre i denne notesholder. Den britiske designer Jeremy Walton, som er bosat i Danmark, står bag dette design, Offline Messenger, som skal minde os om at være mere til stede fysisk i stedet for at sidde med hovedet i vores telefoner.


Er det en creme eller en neglelak?
... Nej, det er faktisk vaser. Materialet er glaseret porcelæn med transfer print og guld.


Skulpturel opbevaring
Denne sjove skulptur, NEST, sat sammen af sekskantede moduler er beregnet til opbevaring af fx. nøgler, mobiltelefonen eller dine handsker.


Stol af læderrustning
Denne læderstol er lavet ved en teknik, som man i gamle dage brugte til at lave læderrustninger og korsetter. Læderet opblødes i vand, der varmes langsomt varmes op.


Vævet af svagtseende
Puderne er vævet af blinde og svagtseende. Til projektet har Rosa Tolnov Clausen designet en føle-værktøjskasse, hvorfra væverne vælger teknik, farver og dekoration. Hver pude er unik og bærer væverens navn, væveren har designet den individuelle pude, og Rosa har designet en metode til at muliggøre de blindes arbejde.


Skammel med indbygget massage
Denne skammel har inspiration fra de velkendte orange massagebolde. Skamlen med titlen 'Fibonacci' skulle eftersigende være god for blodstrømningen.
Designer: Iben Schjær-Jacobsen


No 5 table
Med No 5-bordet kan du skabe et en arbejdsplads hvor som helst i hjemmet.
Designer: Friis & Black


Skulpturelle skåle
Disse smukke skåle af stentøj kan stables og stå dekorativt på bordet. De går under navnet Sequence og er designet af Kristina Vildersbøll.


Fleksibel kageopsats
Super enkel kageopsats af træ og porcelæn. Enjoy, som produktet hedder, hylder den svenske kagekultur 'Fika', som involverer kaffedrikning og kagespisning.
Designer: Tone Juni Lorvik
Relaterede artikler
10 designs du aldrig har set før
En lampe skabt af svampe og en læderstol støbt med en teknik oprindeligt brugt til at lave rustninger. Se 10 nyskabende designs.
En lampe skabt af en svamps rodnet, puder vævet af blinde og en læderstol støbt med en teknik oprindeligt brugt til at lave rustninger. Der bliver præsenteret innovativt design fra Danish Crafts Collection CC18 på den toneangivende designmesse Maison et Objet i Paris den 5.- 9. september.
Kom indenfor i en kunstnerisk bolig der overrasker
"Godt design bærer altid et budskab", siger designeren Pil Bredahl, der er kurator på CC18 og i år har udvalgt de deltagende kunsthåndværkere og designere. "Jeg har fokuseret på forskellige tilgange til bæredygtighed."
Indret med inspirerende stilleben
Klik dig igennem galleriet med de overraskende designs.