
25 bryllupsgaver du altid kan købe
Skal du til bryllup, men mangler idéer til bryllupsgaven? Så se med her, hvor vi har samlet 25 bryllupsgaver, der aldrig går af mode.
Bryllupssæsonen er over os, og om lidt skal vi fortrylles med smukke bryllupper og glade brudepar. Er du en af dem, der skal til bryllup, kan du se med her, hvor vi har samlet vores bud på mindeværdige bryllupsgaver.
Det kan nemlig være svært at købe bryllupsgaver, fordi man som gæst gerne vil give den helt perfekte og personlige gave, som brudeparret kommer til at elske.
Men at ramme lige præcis den ting, som de ikke vidste, at de drømte om, kan være en udfordring.
Det er dog en udfordring, vi gerne tager op, fordi vi tror på, at der findes noget design, som er et sikkert hit. Der er også en grund til, at nogle ting er blevet klassiskere.
Det er, fordi de ikke bare vækker begejstring i øjeblikket, men også beviser deres værd på den lange bane og stadig er værdsatte skatte mange år efter bryllupsdagen.
Hvilke bryllupsgaver skal du give?
Til et bryllup hører bryllupsgaver, der vækker smil og glæde hos brudeparret.
Måske har brudeparret lavet deres eget bud på bryllupsgaver, der vil klæde dem og deres hjem, men er du typen, der hellere vil tænke kreativt og finde dine egne bud på bryllupsgaver, er der et par råd, du kan tage med, når gaven skal købes:
- Vælg designklassikere, da de som regel et sikkert hit, når det gælder bryllupsgaver, fordi de har (og vil få) mange år på bagen. Samtidig har produkterne en historie bag sig og vil som bryllupsgaver få en ny historie med sig. Du kan med fordel gå efter mærker som Kaj Bojesen, Royal Copenhagen, Georg Jensen og Holmegaard.
- Tænk i kombinationsmuligheder og eksperimenterende forme og farver, hvis du vælger at købe interiør, så det ikke begrænser brudeparret i at bruge produkterne i deres hjem.
- Vælg bryllupsgaver med brudeparret for øje. Gaver må gerne overraske, men sørg for at have modtagerne med i tankerne, når du vælger dine bryllupsgaver.
- Tænk i kvalitet, når du køber bryllupsgaver. Det behøver ikke at være dyre gaver, du skal gå efter. Køb hellere en lille simpel ting i virkelig god kvalitet end en stor larmende gave, som enten er et modelune eller hurtigt går i stykker. Brugsgenstande og designobjekter holder bedst, hvis kvaliteten er i orden - og hvem vil ikke gerne give en bryllupsgave, der kan følge brudeparret resten af livet?
Den perfekte bryllupsgave er altså enkel, elegant, brugbar og holdbar. Et godt udgangspunkt er at tænke på, hvilke gaver man selv har modtaget, som man rent faktisk stadig bruger 10 år efter. Det er den type bryllupsgaver, du skal gå efter.
Hvad skal bryllupsgaver koste?
Det er en god idé at lade prisen på bryllupsgaver hænge sammen med relationen til brudeparret. Det vil sige, at familie og nære venner til brudeparret typisk giver dyrere gaver, end arbejdskollegaer til brudeparret eksempelvis gør.
Derudover er det også en god idé at tilpasse gaven til festen. Hvis brudeparret har inviteret til fin fest, bør gaven være dyrere, end hvis brudeparret har inviteret til kaffe og kage hjemme hos dem selv.
Et passende beløb fra meget gode venner (og ikke helt nære familiemedlemmer) ligger på ca. 300-500 kr. pr. person, så er I et par, er det omkring det dobbelte, I skal give for. Den nærmeste familie giver som regel dyrere gaver.
Husk altid at sætte kort på gaven, og sørg før, at det sidder godt fast, så brudeparret ikke ender med ikke at vide, hvem gaven er fra.
Det kan også være en rigtig god idé at gemme kvitteringen på gaven for en sikkerheds skyld.
Gavekoordinator
Nogle brudepar har sørget for en gavekoordinator, dvs. en person, som har en liste med brudeparrets ønsker og som holder styr på, hvilke gaver der bliver købt løbende.
Når du har fået brudeparrets ønsker og fundet ud af, hvad du vil købe, kan det være en god idé at spørge gavekoordinatoren, om der er andre, der har tænkt sig at købe den samme gave som dig.
Hvis der ikke er det, så sæt dig på gaven og få den streget fra gavekoordinatorens liste. På den måde undgår man, at brudeparret får flere af de samme gaver.
Gaveindpakning
Der er ikke noget bedre end at få en gave, der er pakket ind i flot papir, og hvor det kan ses, at der er gjort noget ekstra ud af indpakningen.
Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af din gaveindpakning, kan du lade dig inspirere af videoen herunder:
Du kan ændre dit valg her
Husk gaven og vær en god gæst
Når du har brugt tid på vælge den perfekte gave til brudeparret og pakket den flot ind, er det vigtigt, at du husker at tage gaven med til bryllupsfesten. Det vil være pinligt at komme uden en gave.
Det er også vigtigt, at du husker på, at det er en stor dag for brudeparret, så prøv at være en god gæst. Også selvom du er blevet placeret ved et kedeligt bord.
Det er din pligt som gæst til bryllup at være med til at skabe festen, så løb med på kysserunderne og slå på tallerknerne. Det vil gøre den store forskel for brudeparret, hvis de kan fornemme, at deres gæster har det sjovt.
Lad også være med at sidde med din telefon fremme. Det er okay at tage billeder med telefonen, men læg den væk igen bagefter.
Og husk på, at det ikke er alle, der har lyst til at få delt billeder fra den store (og personlige) dag på nettet. Spørg derfor altid brudeparret, inden du deler noget fra festen på de sociale medier.
25 bryllupsgaver du altid kan købe
I galleriet herunder kan du se vores 25 bud på bryllupsgaver, som du altid kan købe, og som næsten med sikkerhed er en fuldtræffer.
25 bryllupsgaver, du altid kan købe


Karaffel og 2 glas
Noblesse, karaffel og 2 glas, 967 kr. (Nachtmann)


Fad
Blå Mega Riflet, fad, B 36,5 cm, 1335 kr. (Royal Copenhagen)


Håndklæder
Hotel & Spa, håndklæder, B 70 X L 140 cm, 249,95 kr. (Magasin)


Kaffemaskine
Creatista Plus, kaffemaskine, L 39,3 X H 30,8 X B 17,1 cm, 3.699 kr. (Nespresso)




Højttaler
BeoPlay, højttaler, L 23 X H 18,9 X B 13,5 cm, 3.788 kr, (B&O)




Dug
Damask, dug, designet af Arne Jacobsen, L 240 X B 140 cm, 1.510 kr. (Georg Jensen)






Lysestage
Jaime Hayon, lysestage, Ø 4 x H 13 cm, 549 kr. (Fritz Hansen)


Bog
Den Store Vinbog, opslagsværk om verdens vine og vindistrikter, 499,95 kr. (Lindhardt og Ringhof)


Vinglas
Bouquet, vinglas, 6 stk, 62 cl, 699 kr. (Holmegaard)


Bordlampe
Flowerpot, bordlampe, Ø 23 X H 49 cm, 2.995 kr. (&tradition)


Kay Bojesen Abe
Kaj Bojesen Abe, røget eg, 20 cm, 899 kr. (Kaj Bojesen)


Room Spray, håndcreme og håndsæbe
Room Spray, 100 ml, 470 kr. (Aesop)
Kan købes online HER
Håndcreme, 75 ml, 240 kr. (Aesop)
Kan købes online HER
Håndsæbe, 500 ml, 320 kr. (Aesop)
Kan købes online HER


Sengetøj
Sengetøj i 100 % økologisk bomuld, L 200 x B 140 cm, 1.395 kr. (Aiayu)


Cocktail Shaker, Ske & Shotglas
Sky, cocktail shaker, ske & shotglas, 1.299 kr. (Georg Jensen)


Plakat
One Line Silhouette, plakat, designet af Mette Handberg, B 50 X H 70 cm, 799 kr. (Just Spotted)








Sauterpande
Cuprinox, sauterpande, 180 cl, 2.850 cm, (Mauviel)


Pudebetræk
Pudebetræk, 100 % bomuld, H 50 X B 50 cm, 69,95 kr. (H&M Home)

