Tendenser

5 kunstnere, du skal holde øje med

Få to kunstkenderes bud på, hvilke unge danske kunstnere det er værd at bruge sin opsparing på - inden priserne løber i vejret.

At købe kunst kan være dyrt. Derfor holder mange sig fra at købe originale værker til hjemmet og nøjes med kunstprint og plakater i glas og ramme.

Men retter du blikket mod talentmassen blandt de helt unge kunstnere, er det muligt at gøre køb, som kan vise sig at være endda rigtig gode.

De fleste kunstnere er også dygtige til at bruge de sociale medier, så de er gode redskaber, hvis man vil holde øje med, hvad der sker på kunstområdet.

SE OGSÅ: Guide til at købe kunst

Fem kunstnere, du skal holde øje med

Ifølge kunstsamler og kurator Jens-Peter Brask og gallerist Alice Folker er der især fem unge danske kunstnere, som det er værd at holde ekstra godt øje med.

Du kan læse meget mere om de fem kunstnere herunder, hvor vi også linker til deres Instagram-profiler.

Rune Bosse

Rune Bosse har naturen som omdrejningspunkt for sin kunst. Rune har over en årrække samlet planter ind i glasbeholdere og lagt dem i klor, så de er blevet blege, men har beholdt formen. Hver plante repræsenterer et minde om tid og sted, som han har prøvet at fastholde. Rune er tidligere blevet undervist på Olafur Eliassons skole i Berlin, hvor tilgangen til kunsten har været eksperimenterende og udforskende. 

Frederik Næblerød

Frederik Næblerøds kunst er en del af den moderne, unge kunst, der udfordrer. Hans kunst er kendetegnet ved at være farverig, ekstrem og nærmest grotesk, og hans motiver er typisk groteske figurer, overjordiske væsner, dæmoner og dyr. Selvom Frederik stadig er studerende på kunstakademiet i København, har han allerede udstillet i byer som Los Angeles, New York og Barcelona.

#alicefolkergallery #flyingawayfromsociety #frederiknæblerød

Et opslag delt af Frederik Næblerød (@naebleroed) den

Coline Marrotta

Coline Marrotta er født i Frankring, men hun er uddannet og bor i København. Her arbejder hun på sine malerier på lærred, og hun fokuserer ofte på en enkelt figur eller detalje i sin kunst, der har tydelige referencer til tidligere tiders store kunstnere som Manet og Matisse. Colines motiver er typisk mennesker, der keder sig og venter på at finde på noget sjovt.

HANGING OUT WITH MANET

Et opslag delt af @ colinemarotta den

Amalie Jakobsen

Amalie Jakobsens kunst består typisk af installationer skabt fra bunden, hvor hun sammensætter store geometriske flader i stærke farver, og det er især installationernes stærke farver og geometriske former i forhold til det rum, de står i, der optager hende. Amalie svejser og maler sine installationer selv, og på den måde er hun både kunstner og håndværker. 

WRONGDOERS opens tonight @gether_contemporary #sunisshining #købbyen #copenhagen.

Et opslag delt af Amalie Jakobsen (@amalie.jakobsen) den

Asger Harbou Gjerdevik

Asger Harbou Gjedervik arbejder både med tegning, maleri og skulptur, og han blander ofte noget abstrakt med noget figurativt. Hans værker er blevet kaldt ekspressive collagemalerier, og de er skabt med oliemaling med kraftfulde penselstrøg og tager udgangspunkt i blandt andet byens kompleksitet. Lige nu bor og arbejder Asger i London, hvor hans første udstilling blev vist på den danske ambassade i London.

New works at The Dot Project till mid June!

Et opslag delt af Asger Harbou Gjerdevik (@asgerhg) den

Læs mere om: