Annonce
Tendenser

5 tendenser, du kommer til at se alle vegne dette efterår

Det er ikke kun på træernes blade, den nye sæson sætter sit præg. Den rykker også indenfor, hvor du dette efterår kan forvente at se især fem tendenser.

Det er nu, du skal give boligen en kærlig hånd og gøre plads til den nye sæson med alle dens tendenser. I takt med at temperaturerne falder, og bladene begynder at gøre det samme, så rykker vi nemlig mere og mere inden døre. Det skaber ofte rum og lyst til fornyelse af hjemmet, som er basen i det kølige vinterhalvår.

Hvad end du står over for en stor forvandling af hjemmet eller blot ønsker at skabe et nyt udtryk ved hjælp af nogle få elementer, kan du finde inspiration i denne sæsons helt store tendenser. Her får du et overblik over fem af dem, du kommer til at se alle vegne.

1. Sand- og jordfarver

Farvepaletten dette efterår står i naturens tegn. Sand- og jordfarver har efterhånden været en trend længe, men den holder altså stadig, og også denne sæson vil du komme til at se de rolige farver alle vegne. Du kan let bringe farverne ind i din egen bolig i større eller mindre grad ved for eksempel at male en væg, købe nye møbler og lade gulvtæpper og gardiner lyse op i beige. Du kan også skabe varme med en lidt dybere brun farve.

Karma topersoners sofa med betræk i bouclé, medlemspris 3.499 kr., 4.999 kr. for ikke-medlemmer. Sigrid sofabord i eg, kommer i et sæt med to to borde i forskellige størrelser, medlemspris 799 kr., 1.199 kr. for ikke-medlemmer. Java klædeskab i FSC-certificeret fyrretræ og flettet front, medlemspris 4.999, 6.999 kr. for ikke-medlemmer (Living&more).

2. Skulpturelle og organiske former

Du skal ikke længere se dig om efter det perfekte, skarpe og snorlige element, når du udvælger møbler til dit hjem. Tværtimod er de bløde kanter meget moderne, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de mange runde borde og puffer. Både møbler og skulpturer må også gerne se lidt skæve og anderledes ud - bølgede eller geometriske former og elementer er eksempelvis meget populære lige nu.

3. Flet i alle afskygninger

Naturen sætter ikke kun sit præg på farvepaletten denne sæson, men også på materialerne. Derfor fylder rattan, bambus og søgræs stadig mere i indretningen, og de smukke naturmaterialer giver varme til vores lyse, nordiske stil. Du kan særligt finde dem flettet i kurve, på skabe og i dørmåtter. Efteråret byder på flet i alle afskygninger, og særligt det franske flet er moderne. Lad den gamle fletteteknik finde vej ind i dit hjem – borde, skabe og sengegavle nyder alle godt af lidt fransk finesse.

Fanny rumdeler af FSC-certificeret birketræ og fransk flet, medlemspris 1.999, 2.799 kr. for ikke-medlemmer. Fanny sengegavl i FSC-certificeret birketræ og fransk flet, medlemspris 2.499 kr., 2.999 kr. for ikke-medlemmer. Fanny bænk i FSC-certificeret træ og fransk flet, medlemspris 999 kr., 1.399 kr. for ikke-medlemmer (Living&more).

4. Taktilt design

Det skal ikke kun ses, det skal røres. Derfor vil du se møbler i rynket, rillet og blødt stof alle vegne. På samme måde skal væggen heller ikke længere være flad. I stedet skal den udsmykkes med kunst, der giver liv til væggen og indretningen generelt. Det kan for eksempel være lærreder med krøllet stof eller elementer af ler. De tredimensionelle værker er gode til at bryde den ellers meget kantede billedvæg.

5. Flyderen

Dette er en tendens af den helt fede slags: Flyderen er tilbage! Den voluminøse sofa fra 1970’erne har så meget fylde, at benene er sparet væk – til gengæld er der masser af plads til afslapning, og til at du kan synke helt ned i sofaen og i tempo. I virkeligheden en trend, der passer perfekt til sæsonens hyggestemning, koldere temperaturer og mørke aftener. Sofaen selv er både populær i mørkt læder og lyst stof.

Karl sofa med fløjlsbetræk, medlemspris 6.999 kr., 9.999 kr. for ikke-medlemmer. (Living&more).

Living&more – godt design til gode priser

Living&more er Coops eget møbelbrand, som tager afsæt i den nordiske stil og afspejler tidens største trends. I sortimentet finder du både møbler til stuen, spisestuen og soveværelset samt gulvtæpper, lammeskind og flettede kurve. Med Living&more kan du indrette hjemmet med godt design, uden at det skal koste dig en formue. Du finder bl.a. Living&more på Coop.dk Shopping. Se mere her.