
5 tips til at indrette med skulpturer
Det er blevet trendy at indrette hjemmet med kunst og skulpturer, og du kan sagtens gøre det, uden det skal ruinere dig. Gå på opdagelse blandt hverdagsting - her kan du nemlig sagtens finde kunstneriske objekter.
Det er blevet en stor trend at indrette hjemmet med skulpturer og kunstneriske objekter.
Skulpturer kan nemlig meget mere end at få dit hjem til at emme af kunstgalleri. Det tilfører personlighed til dit hjem, og hvis bare du er kreativ, behøver det heller ikke at koste en formue.
Du kan sagtens finde ting i gemmerne, som du kan udstille som skulpturer, og ellers er der mange muligheder, hvis du vil gå på opagelse efter nye kunst-køb.
Godt i gang med kunst
Et godt sted at starte, hvis du vil begynde at samle på kunst, er at tage på forskellige museer og gallerier, hvor du kan lade dig inspirer, og finde ud af, hvilken tyoe kunst du bedst kan lide.
Det kan også være en idé at opsøge forskellige messer og designmarkeder, hvor du kan se kunsten i levende live, og hvor der tit er en blanding af nye og upcomming kunstnere og mere etablerede kunstnere.
Herunder har vi samlet 5 tips til, hvordan du kan indrette med skulpturer i dit hjem, uden det skal koste en formue.
LÆS OGSÅ: 5 boligtendenser, der bliver store i 2020
5 tips til at indrette med skulpturer
Ved at male væggen i en farve, der komplimenterer kunstværket, undgår du, at stemningen bliver for klinisk, og at rummet minder for meget om et galleri. Skulpturen her er støbt i epoxy og fra Amanda Linde.
En lampe kan være en skulptur i sig selv. Gå efter lamper, der har et anderledes design, f.eks. som denne lampe, hvis løse lampeskærm giver dig mulighed for at ændre lampens udseende og dermed også lysets retning. Lampen her er fra Moebe og i rå porcelæn.
Hvis du har en særlig vase eller en skulptur, du gerne vil fremhæve, kan du placere den på en piedestal, der både vækker opsigt og giver et majestætisk udtryk. Vasen er Ochre Head Vase designet af Cathrine Raben Davidsen, den blå skulptur er af Pettersen & Hein, og billedet på væggen er Worm af Matilde Duus.
En farverig eller unik vase kan bruges som skulptur ved at lade den stå fremme uden blomster. På den måde kan du nemt skifte ud, og samtidig får du også glæde af dine vaser, selvom du ikke har friske blomster. Øverste vase er i stentøj og designet af Sofie Tufvasson, og nederste vase er "splash" fra Hay.
Hvis du gerne vil holde stilen enkel og grafisk, kan du gå efter skulpturer med tydelige strukturer såsom denne træskulptur, der både kan placeres på gulvet og på væggen. Vægskulpturen i træ er fra Kristina Dam Studio.