
6 gode, arbejdsvenlige caféer i København
Flyt arbejdspladsen ud i byen og bliv inspireret på ny. Vi guider dig til 6 gode caféer med wifi og god kaffe i København, som du kan arbejde på.
Forandring fryder. Også når det gælder dine arbejdsomgivelser.
Uanset om du er freelancer eller har en fast kontorplads, så kan det være inspirerende at rykke arbejdet ud på en café en gang imellem. Byen kan nemlig blive din arbejdsplads og byde på alt fra nye bekendtskaber, dejlige kaffeoplevelser og tanker, der kan gavne dit arbejde.
6 gode caféer i København, som du kan arbejde på
Café Coco / Coco Hotel
I de hyggelige omgivelser langs Vesterbrogade kan du finde Coco Hotel, som huser caféen Cafe Coco. Her er der rar atmosfære, god kaffe og plads til fordybelse.
Du kan ændre dit valg her
Hvor: Vesterbrogade 41, 1620 København V.
Åbningstider: Hver dag fra 07.00-22.00.
The Audo
Mellem de snævre stræder, nybyggeri og havudsigt, gemmer der sig en skjult perle i Århusgadekvarteret. The Audo er et koncept, som både fungerer som hotel, café og arbejdsplads, og er derfor et perfekt sted til fordybelse.
Du kan ændre dit valg her
Hvor: Århusgade 130, 2150 Nordhavn.
Åbningstider: Mandag - fredag fra 07:20-18.00, lørdag fra 08.30-18.00, søndag fra 08.30-17.00.
LÆS OGSÅ: 8 gode vegetariske spisesteder i København
Scandic-hotellerne
Udover overnatninger og god mad tilbyder hotelkæden Scandic, at man kan flytte sit hjemmekontor ud på nogle af hotellernes fineste adresser med deres koncept 'coworking'. Konceptet indebærer, at man for en månedlig eller ugentlig pris kan få adgang til hotellernes arbejdsområder og en række fordele. En af de mange fordele er fx ubegrænset adgang til kaffe og te, så man kan forblive koncentreret hele dagen.
Du kan ændre dit valg her
Du kan finde adresser og åbningstider på Scandics hjemmeside HER.
Lille Petra café
Hvis du arbejder bedst i inspirerende omgivelser, er det et besøg værd at rykke hjemmekontoret til indre by, hvor caféen Lille Petra ligger. Caféen er nemlig indrettet med tidløst design fra danske designmærker som fx &Tradition.
Du kan ændre dit valg her
Hvor: Kronprinsessegade 4, 1306 København
Åbningstider: Mandag - fredag fra 08.00 - 17.00, lørdag fra 10.00 - 17.00.
Andersen & Maillard
Hvis du gerne vil finde et godt spot, hvor du både kan arbejde koncentreret og spise noget lækkert mad, skal du overveje at svinge forbi Andersen og Maillard. Her bydes der nemlig på god kaffe og bagværk i lange baner. Prøv fx deres berømte crossainter - det vil du ikke fortryde!
Du kan ændre dit valg her
Hvor: Nørrebrogade 62, 2200 København N og Göteborg Plads 19, 2150 Nordhavn.
Åbningstider: Mandag - fredag fra 07.00-18.00, lørdag - søndag fra 08.00-18.00
LÆS OGSÅ: Her finder du de bedste crossainter i Danmarks største byer
Coffee Collective
Kaffe- og cafékæden, Coffee Collective, er at finde flere steder i København, og her er der både arbejdsvenlige omgivelser og rig mulighed for at få stillet kaffetørsten.
Du kan ændre dit valg her
Du kan finde adresser og åbningstider for de forskellige caféer HER.
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER