
6 smukke og smarte brugsting
Bring æstetiske og funktionelle brugsting ind i dit hjem, og tænk både form, teknik og design i husholdningsproduktet. Det kalder vi en totalløsning!
En ting skal selvfølgelig først og fremmest fungere og virke optimalt til det, den nu er skabt, men det skader jo heller ikke, at det ser lidt smart ud. Æstetik og form spiller en central rolle, når vi køber brugsgenstande, da det er selve designet, der først appellerer til os og vores følelser ved sit blotted udseende.
Læs også: Sådan indretter du med farver
Brugsting med funktion og æstetik
Før 1950'erne havde æstetik ikke en afgørende betydning for en brugsgenstand - den skulle blot fungere efter hensigten. Et lækkert udseende var simpelthen ikke tænkt ind i produktet, da husholdningsprodukter var et behov, der blot skulle dækkes. Det var som sådan ikke en del af indretningen, eller tænkt som en større del.
Dette er der lavet om på i dag i de danske hjem! Da vi begyndte at få flere penge og kvinderne efter en del år på arbejdsmarkedet under Anden Verdenskrig igen blev hovedansvarlige for husholdning og hjem, opstod der et helt nyt marked. Derudover var designere allerede i 1930'erne begyndt at tænke funktion og design sammen. I dag er det designet, der er med til at drive salget, og det er vigtigt for os at genstanden passer ind i formen og indretningen. En kaffemaskine er ikke bare en kaffemaskine, og en toiletbørste er ikke bare en toiletbørste. Det skal være smart, funktionelt og ikke mindst æstetisk og smukt at kigge på. Produktet skal udtrykke, hvem vi er, og det skal kunne afspejle sig i vores hjem.
Industrielt design er samtidig med til at gøre dagligdagen lettere for os, og dermed også løse problemer og komplikationer i hverdagen.
I galleriet herunder får du 6 glimrende eksempler på, hvordan funktion og æstetik kan gå hånd i hånd.
Brugsting


Højtaler B&O
De fleste kender nok denne trådløse højtaler fra B&O, og den er også værd at kende. Lad højtaleren fungere som en del af indretningen med dens stilsikre, rene og enkle udtryk.


Kitchenaid
Den klassiske og kendte Kitchenaid køkkenmaskine og foodprocessor er efterhånden et must. Den kan bruges til næsten alt lige fra tilberedning af rugbrød til bagværk af flødeskumskager.


LG signature
LG har brugt den danske designer Torsten Valeur, kendt fra Bang & Olufsen, til at designe en serie hårde hvidevarer med intelligente funktioner. F.eks. kan dørene på vaskemaskinen og køleskabet åbnes, selv om man har favnen fuld af vasketøj eller indkøbsposer. Vaskemaskinedøren åbner med et let tryk og hvis man sætter foden ned foran en sensor på køleskabet, åbnes døren automatisk. Men hvis man bare gerne vil se, hvad der er i køleskabet, behøver man ikke åbne døren: Den kan gøres gennemsigtig, så man se indholdet udefra.


Kost og fejebakke RIG-TIG
Der findes næsten ikke noget mere kedeligt og usexet som en kost og fejebakke, men lanceringen af samme fra RIG-TIG, gør designet både flottere, enklere og mere praktisk.


Vipp toiletbørste og skradespand
Vipp har gjort en pedalskraldespand til et livsstilsprodukt og med stor succes lavet spin-offs i andre retninger. F. eks. toiletbørsten, som Jette Egelund, datter af grundlægger Holger Nielsen, lavede efter faderens død. Hvem havde troet, at en lokumsbørste kunne være fashionabel? Om ikke andet gør prisen den til et samtale emne!


Wilfa Svart Presisjon
Filterkaffemaskinen, der er udviklet i samarbejde med en norsk baristaverdensmester, har gjort det respektabelt at have en filterkaffemaskine stående på køkkenbordet. Når kaffenørderne fra Coffee Collective kan have den stående, kan du også.