
9 Insta-profiler, der sælger vintagefund
På Instagram skyder flere og flere vintage-shops op, hvor du hjemme fra stuen kan gøre et unikt kup! Vi har fundet 9 Instagram-profiler, hvor chancen for at finde dit nye yndlingsinterior er tårnhøjt!
Du behøver ikke bruge en hel dag på at trawle dit lokale loppemarked igennem i jagten på et godt kup.
På Instagram er der nemlig flere og flere profiler, hvor du kan finde vintageskatte og fine fund til hjemmet. Og så kan du gøre det nemt og komfortabelt hjemme fra din egen sofa.
Nedenfor har vi samlet 9 Instagram-profiler, du kan gå på opdagelse i.
Curated Copenhagen (@curated_copenhagen)
Søstrene Mille og Rikke står bag Curated Copenhagen (tidligere Vintage Cph), hvor du kan finde nøje udvalgte vintage-plakater og kunsttryk. Hvis du går og drømmer om en smuk billedvæg, er dette et oplagt sted at begynde at lede efter lækker billedkunst.
Du kan ændre dit valg her
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Vintage Cph (@vintage_cph) den
Vintage 415 (@vintage415_)
Hos Vintage 415 finder du alt i bambus, porcelæn og pastelfarver. Hvis du foretrækker at gå i en fysisk butik, har Vintage 415 også sådan en. Den ligger på Lybækgade 8A på Amager og har åben torsdag-lørdag.
Du kan ændre dit valg her
The Villa Cph (@thevillacph)
The Villa Cph har en forkærlighed for luksuriøse vintage-fund fra hele verden, og på profilen finder du især en lang række glaslamper fra den italienske ø Murano.
Du kan ændre dit valg her
Helle Thygesen Art & Antiques (@hellethygesen)
Hos Helle Thygesen bugner det af keramik fra midten af 1900-tallet og smukke kunstplakater. Du kan også besøge Helle Thygesens hjemmeside hellethygesen.com, hvor du nemt kan shoppe de fantastiske fund fra hendes Instagram.
Du kan ændre dit valg her
Tronsgaard Interior (@tronsgaard_interior)
Tronsgaard Interior sælger vintage interiør i moderne stil i butikken The Basement i Aarhus, men hvis du ikke bor i nærheden, kan du sagtens shoppe løs på Instagram. Tronsgaard sender nemlig til hele landet.
Du kan ændre dit valg her
Antik og lort (@antik_og_lort)
Retromøbler og designfund mixet med finurlige skilte, gammelt legetøj og udstoppede dyr - Antik og Lort lever op til sit navn, men det gør næsten kun jagten efter de særlige funde mere spændende. Lidt ligesom at gå på loppemarked - bare på Instagram (eller i deres fysiske butik i Korsør).
Du kan ændre dit valg her
Smukt Brugt (@smuktbrugt)
Laura Køster Andersen sælger alt fra sofaer til keramik hos Smukt Brugt, som udover Instagram-profilen også består af en fysisk butik på Amagerbrogade 186.
Du kan ændre dit valg her
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Laura Køster Andersen (@smuktbrugt) den
Malous Interiør (@malousinteror)
Indehaveren af Malous Interiør, Malou Karberg , har også profilen @maloukarberg7, hvor hun deler ud af stylingtips, som ofte involverer ting, hun sælger hos Malous Interiør.
Du kan ændre dit valg her
Vis dette opslag på InstagramFine tæpper og duge😍 knus malou💛
Et opslag delt af Malou interiør (@malousinterior) den
Miomio Vintage (miomio_vintage)
Istandsatte møbler og hjemmelavet interior i farver og mønstre, man ikke kan blive andet end i godt humør af: Dét er det, du skal gå på jagt efter hos Miomio. Når møblerne males, er det med miljø- og sundhedsvenlig maling, så er bæredygtighed vigtigt for dig, når du indretter, så er Miomio måske dine nye go to-instragram shop.
Du kan ændre dit valg her