
Adventsgaver: 36 små gaver til ham og hende
Mangler du inspiration til adventsgaver eller julegaver? Vi har samlet 36 gaver til ham og hende, der alle koster under 250 kr.
Står du også altid i sidste øjeblik og tænker, hvorfor har jeg ikke købt en adventsgave til min mand, kæreste eller min gode veninde, som virkelig fortjener lidt juleforkælelse?
Vi kender godt følelsen, for det kan være svært at finde små advenstgaver til kærester, familie og venner. Derfor har vi været på jagt efter gode idéer til små gaver, der helt sikkert ville skabe ekstra glæde i den søde juletid.
Her får du vores bud på små gaver til ham og hende, og til både boligen, den søde tand og lidt selvforkælelse i juleferien - alle til under 250 kroner.
Adventsgaver til ham
Far, bror, kæreste eller ven. Det kan godt være svært at finde små gaver til ham, der egentlig har det hele, og derfor får du her vores bud på gode adventsgaver til mændene i dit liv. Der er både grej til køkkenet, lækkert sengetøj og lidt godt til maven.
Viskestykker er sjældent det mest dekorative element i køkkenet, men sådan behøver det ikke at være. Viskestykkerne Abild er fra Georg Jensen Damask og koster 120 kroner stykket.
Hvis en af mændene i dit liv sætter pris på en god espresso, er en oplagt adventsgave til ham en smuk espressokop. Koppen Paper Porcelain er fra Hay og koster 199 kroner.
Smukke tekstiler fra Tekla pynter på ethvert badeværelse. Et lille håndklæde i 100 % økologisk bomuld koster 195 kroner.
En gave til hans strøtanker, indkøbslister og dagbogsskriblerier. Notesbogen Vita er fra Notem og koster 59 kroner.
Tandpasta behøver bestemt ikke være en kedelig gave - hvis du vælger en flot og eksklusiv version, kan den også bruges som pynt på badeværelset. Tandpastaen fra Marvis fås i mange forskellige smagsvarianter til 39 kroner.
Kaffe eller cocktails? Et par smukke lowball-glas kan bruges til det hele. Disse er designet af Norman Foster for Stelton og koster 200 kroner stykket.
Et godt glas vin bliver kun endnu mere lækkert, når man drikker det af et flot glas. Muubs' Ripe-rødvinsglas koster 99 kroner stykket.
Smid de gamle træbøjler ud og forær i stedet manden i dit liv en bøjle, der gør hans tøj ære. Bøjlen Ava er fra Menu og koster 145 kroner.
Lidt sødt til at komme igennem de mørke decemberdage er altid en god idé. Gaveæsken med VM-prisvindende, økologisk chokolade fra Friis-Holm koster 128 kroner.
Salt- og peberkværne i lækkert design gør lige middagen lidt lækrere. Kählers Hammershøi-kværne koster 239 kroner stykket.
Det er næsten som om søvnen bliver endnu bedre, når sengen er flot redt. Pudebetrækkene Softly fra Juna er lavet af økologisk bomuld og koster 200 kroner stykket.
Med et flot skohorn kan han tage sko på med stil. Bambus-skohornet er fra Perigot og koster 75 kroner.
En bestiklomme er prikken over i'et på et veldækket bord. Denne fra Juna Rå er lavet i skind, og en pakke med to koster 150 kroner.
Træklodserne på disse smarte bordskånere fra Skagerak kan drejes, så bordet bliver skånet for både hans små og store gryder. De hedder Folding og koster 199 kroner.
Simply Chocolates chokoladeæsker byder både på lækkert indhold og sjov julet indpakning. 179 kroner.
Det er bare lidt sjovere at barbere sig, når udstyret er så flot, som denne barberbørste fra Meraki er. Den er lavet af ask og kunsthår, og koster 230 kroner.
Varme gryder og pander er ikke noget problem med et par smarte grydelapper. De her fra Oyoy hedder Momo og koster 149 kroner for et par.
Adventsgaver til hende
Lækre wellness-produkter og smukke ting til boligen: Der findes masser af små gaver til hende, du gerne vil forkæle lidt ekstra i juledagene. Vores bud på små adventsgaver tæller blandt andet et hyggeligt duftlys, en lækker julekalender og en pude i fine julefarver.
Karaflen Ripple fra Ferm Living er en smuk gave, som kan bruges til lige det, hun bedst kan lide at drikke. Den koster 249 kroner og er fra Ferm Living.
Hvis du vil glæde en kvinde i dit liv hver dag indtil juleaften, er en lækker julekalender en god adventsgave til første søndag i advent. Julekalenderen med gourmetvingummier fra Wally & Whiz koster 250 kroner.
Med smukke bøjler kan hun bruge sit yndlingstøj som en del af indretningen. Bøjlen Fuku i messing er fra Oyoy og koster 199 kroner for to.
Smykker, vatrondeller, pincetter og hårelastikker. Med fine krukker kan badeværelsets småting, der hurtigt kommer til at ligge og flyde, få deres helt egen plads. Disse Container-glaskrukker fra Hay koster fra 79 kroner stykket.
Et lækkert duftlys er både hyggeligt i juletiden og spreder en dejlig duft i hele hendes hjem. Duftlyset Ro fra Skandinavisk koster 139 kroner.
Med en flot kalender kan hun holde styr på alle sine planer i det kommende år. Denne fra Kartotek Copenhagen koster 195 kroner.
Et smart net er perfekt til vasketøj, indkøb eller som strandtaske til sommer. Nettet i økologisk bomuld er fra Ferm Living og koster 199 kroner.
Du går aldrig galt i byen med en lækker creme. Denne håndcreme fra Tangent GC dufter af tulipaner og koster 115 kroner.
En flot pude som denne kan næsten bruges som julepynt med sine røde og hvide striber. Den er fra Zara Home og koster 169 kroner.
En fin vase kan både bruges til tørrede blomster henover vinteren og til de friskplukkede til sommer. Denne Nagel-vase koster 185 kroner.
En Gua Sha-ske til ansigtsmassage løfter øjenbrynene, modvirker mørke render under øjnene og stimulerer kollagenproduktionen. Gua Sha-skeen er lavet af rosenkvarts og koster 249 kroner hos The Glow Inst.
Det bliver lige lidt sjovere at tage opvasken, når man gør det med et smukt viskestykke. Junas Surface-viskestykker er lavet af økologisk bomuld og koster 60 kroner stykket.
Man kan sagtens skåle weekenden ind med en cocktail, selvom det ikke længere er varmt udenfor. Disse prisvindende cocktails fra Nohrlund koster 135 kroner for en flaske med 75 centiliter.
Intet er bedre end at putte sig under en lækker plaid i de kolde vintermåneder. Denne i chenille er fra Zara Home og koster 179 kroner.
Hun kommer til at elske at tørre sig i et blødt frottéhåndklæde efter et varmt bad. Dette med striber er fra Hay og koster 249 kroner.
En god, stor æske med chokoladeovertrukne mandler kan hun gå og hapse fra hele december - hvis den altså holder så længe. Denne fra Simply Chocolate koster 159 kroner.
Med nogle smukke stofservietter kan hun dække et flot bord til juleaften. Disse fra Juna hedder Squares og koster 250 kroner for en pakke med fire.
Karklude kan faktisk godt være flotte. Aiayus ternede Khadi-klude koster 250 kroner for fire.
En portions-tepotte kan varme hende, når vinteren bliver lidt for kold og mørk. Kitos' Unimug fås i mange forskellige farver og koster 125 kroner.
Brug for inspiration til indpakningen?
Giv en gave, der ikke blot skaber blikfang under træet, men som også vækker beundring hos den heldige modtager. Find inspiration til at give en gave med stil her!