
Boligtrends: Indret med træ
Gedigent håndværk i træ er toptrendy. Lyst, bejdset, råt, flettet og bæredygtigt på den langtidsholdbare måde. Og så er træ perfekt til den enkle nordiske stil, der præger de fleste danske hjem.
En af de helt store tendenser netop nu er at indrette boligen med strejf fra naturen i form at gedigent træhåndværk- og detaljer. Her får du 5 tips og en række eksempler på smukke møbler af træ, der vil opgradere din boligs samlede udtryk.
Læs også: Boligtrends: Indret med stål
Træ findes i alverdens sorter, og fælles for dem alle er, at de er yderst populære at inddrage i boligindretningen. Denne popularitet skyldes dels, at træ er super anvendeligt og både kan supplere boligens øvrige stil med enkel elegance og et råt og rustikt modspil, dels at det er et miljøvenligt materiale, der kun bliver smukkere med årene, og som således holder år efter år efter år.
FÅ FLERE NYTTIGE INDRETNINGSTIPS MED MAD OG BOLIG!
De fleste er vilde med tanken om at indrette sig i pagt med naturen, for træ er både et hot og yderst holdbart og miljøvenligt materiale. Vi ved dog af erfaring, at det kan være svært at finde ud af, præcis hvor man bør starte, når man gerne vil tænke de naturlige materialer ind i sin indretning. Derfor får du her 5 simple tips til at indrette din bolig med råt og rustik træ.
5 tips til indretning med træ
- Start gerne ud i det små. Udskift fx dine sorte og hvide rammer med rammer af træ.
- Investér i ask, ahorn, eg eller birk, hvis du ønsker et lyst og let udtryk.
- Gå på jagt efter eg, mahogni, teak og valnød, hvis du ønsker mørke træsorter, der tilfører rummet varme.
- Kurve af naturflet er både praktiske til opbevaring og gode som varm kontrast til resten af den nordiske minimalisme.
- Investér i taburetter, sideborde eller sofaborde af råt og rustikt træ.
- Kombinér gerne dit stilrene spisebord med stole af træ – eller omvendt.
- Leg med træsorternes organiske former, og lad dem give dine strømlinede møbler et råt modspil
Læs også: Design i bæredygtigt træ
Find inspiration i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet en række smukke møbler af det lækreste træ!
Boligtrends: Indret med træ


Minimalistisk
Spejl i egetræ. H 55 cm, 900 kr. (Trip Trap).


SOM EN KRAFTIG TRÆSPÅNE
Double Tour
Farve: Fauve
PR


DYNAMISK REOL
Trækasser i olieret eg, fås i tre størrelser, som kan stables oven på hinanden. H 27 cm, 1.000 kr. H 47 cm, 1.200 kr. H 69 cm, 1.400 kr. (Frederiksberg Møbelsnedkeri).
PR


Flot Finish
Søborg-stolen designet af Børge Mogensen i 1950, i formspændt finer med polstret sæde. H 79,5 cm, 3.811 kr. (Fredericia Furniture).
PR


Genfortolkning
Den hollandske designer Hella Jongerius har genfortolket den klasssiske taburet fra Artek i valnøddefarvet bejdse, fås også i honning- og sølvbirk med lakeret sæde i otte forskellige farver. H 44 cm, 1.795 kr. (Paustian).
PR


FISK KUNSTHÅNDVÆRK
PR


Som et faldende agern
Terholampe designet af Maija Pouskari fra Finland. Terho betyder agern på finsk. I elletræ og opalhvidt mundblæst glas. H 21,5 cm, 1.995 kr. (Mater).


Æstetisk og ren
Stol i asketræ designet af Nitzan Cohen for det italienske firma Mattiazzi. H 77 cm, 6.777 kr. (Please Wait to be Seated).




Til vejrs
Barstol designet af Søren Ulrich. I røget eg, fås også i natureg. H 80 cm, 6.995 kr. (Plaincrafts & Råw).


Mange muligheder
Reol designet af Sloejd Custom Woodwork, hvis sortiment er inspireret af det industrielle miljø. De kombinerer træ og stål i deres produkter, og du har mulighed for at designe og forme dit eget møbel. Prisen på en reol er mellem 3-4.000 kr. afhængig af mål (Sloejd Custom Woodwork).
Kilde: Boligstil.dk