
De 5 bedste pizzasteder i København
Forår og sommer kalder på lækker street food, som er nem at tage med og nyde under åben himmel i solen. Vi har fundet 5 pizzasteder i København, der serverer pizza med ekstra italiensk charme.
Leder du efter pizzaoplevelser ud over det sædvanlige, hvor smag og italiensk finesse kendetegner pizzaerne, så byder København på mange gode pizzasteder, hvor de italienske lækkerier også serveres som take away.
Vi har besøgt 5 pizzasteder, der serverer pizza med manér og italiensk charme. Nyd pizzaerne indenfor eller tag dem med dig ud i solen i det smukke København.
Pizza i weekenden? Få opskriften på en lækker pizza her!
Mother
Mother ligger i Kødbyen midt i det hipsterprægede Vesterbro. Her smager pizzaerne italiensk, og det er ikke uden grund, for den italienske kok David Biffani importerer selv mange af køkkenets råvarer. Pizzaerne afspejler årstidens råvarer, og så er de lavet på ægte surdej.
Du kan ændre dit valg her
Mother, Høkerboderne 9-15, København V
Gorm's
Gorm's serverer pizzaer med kærlighed, og det gælder både pizzastedets gourmetpizzaer og fantastiske signaturpizzaer, hvor forskellige kokke har frie hænder til at sammensætte en pizza. Her finder du sprøde pizzaer, og der bliver udviklet nye, spændende signaturpizzaer hver tredje måned.
Du kan ændre dit valg her
Nyhavn 14, Magstræde 16 og Torvehallerne
Tribeca NV
I den ydre del af København finder du Tribeca NV, der serverer lækre pizzaer i en fashionabel atmosfære. Restauranten kombinerer stemningen fra den romersk-italienske trattoria med det pulserende New York. Pizzaudvalget er begrænset - til gengæld indeholder det alt, hvad dine smagsløg behøver!
Du kan ændre dit valg her
Tribeca NV, Bygmestervej 2, København NV
Læs også: Her er de 50 bedste restauranter i verden!
PizzaHuset
I Gothersgade ligger et pizzahus, der ikke synes af meget, men det er værd at bemærke! Her er ingen siddepladser, men til gengæld finder du pizzaer i topklasse, som er lige til at tage med ind i Kongens Have og nyde på en solbeskinnet dag. Pizzaerne smager, som de skal: Autentisk og lækkert!
Du kan ændre dit valg her
PizzaHuset, Gothersgade 21, København K
Vecchia Signora
Grønnegade huser et pizzasted, der forener hygge og romantik på en autentisk måde. Indenfor dørene findes den ægte italienske stemning, hvor murstensovnen sørger for at gøre de lækre pizzaer ekstra sprøde og delikate. Du finder både klassiske og moderne forretter, hovedretter og desserter med smag af Italien på menukortet.
Du kan ændre dit valg her
Vecchia Signora, Grønnegade 12-14, København K
Læs også: Kend din yndlings kaffe