Tendenser

De bedste internationale bolig-blogs

Vi har fundet de 10 bedste internationale bolig-blogs, så du kan få boliginspiration fra Sydafrika, San Francisco, Sverige og resten af verden.

Danske møbler, dansk design og dansk arkitektur er blevet verdenenskendt, og det må jo betyde, at vi kan noget med stil og boligindretning her i landet, men af og til er det rigtig godt at vende blikket lidt udad mod resten af verden og få inspiration fra andre lande og kulturer.

Internationale bolig-blogs

Vi har udvalgt vores favoritter blandt de mange internationale bolig-blogs i vores store blog-samling, så du kan sidde med computeren i skødet eller mobilen i hånden og få en masse idéer til, hvordan du giver din danske indretning et lille tvist.      

På udkig efter danske bolig-blogs? Så læs: 5 bolig-blogs, du skal kende!

Vores favorit bolig-blogs...

#1 Blood & Champagne

Du er helt sikkert stødt på Blood & Champagne på Pinterest, for det er en uendelig kilde af smukke billeder. Bag bloggen står fotograf Thomas Murphy, der er bosat i New York. Han har en fantastisk øje for smuk indretning, anderledes arkitektur og flotte billeder.  

Du finder den her: www.bloodandchampagne.com

#2 Apartment Therapy

Det er ikke til at komme udenom Apartment Therapy, når man snakker bolig-blogs. Det er et mix af bolig-gallerier, praktiske tips og DIY. Den bliver opdateret ofte og har et imponerende arkiv af blog-indlæg og artikler. Indretningsarkitekt Maxwell Ryan fra New York er manden bag bloggen.

Du finder den her: www.apartmenttherapy.com

#3 Mad About the House

På Mad About the House finder du både bolig-gallerier, boligtilbehør og designklassikere. Kvinden bag bloggen er journalist og skriver fast om indretning for avisen The Financial Times. Samtidig har hun selv renoveret sit hus, så det nu har været bragt i flere bolig-magasiner.

Du finder den her: www.madaboutthehouse.com

#4 Miss Moss

Miss Moss hedder Diana til fornavn og bor i Sydafrika, hvorfra hun også skriver sin bolig-blog. Hendes hovedinteresse er indretning, men hun skriver også om rejsestof, musik og fotografi. Alt sammen med en skøn sydafrikansk undertone, der gør hendes look lidt anderledes.

Du finder den her: www.missmoss.co.za

#5 SF Girl by Bay

Alle der har været I San Francisco ved, at byen er fyldt med spændende kunst, design og alternative mennesker. Victoria Smith, som er SF Girl, er en af byens mange kreative bohemetyper. Hun beskriver sig selv som fotograf, stylist, designjunkie og dronning af loppemarkeder.

Du finder den her: www.sfgirlbybay.com

#6 Remodelista

Remodelista er en gigantisk site med hele 11 ansatte og et utal af undertemaer såsom rejse og shopping. Men i sin kerne går Remodelista ud på at vise smuk inspiration til bolig-makeovers. Det er her, du finder 10 enestående vandhaner eller en bunke køkkener i krydsfiner.

Du finder den her: www.remodelista.com

#7 Coco + Kelly

Coco + Kelly har både mode, indretning og underholdning, men vi er vilde med deres bolig-blog, fordi deres stil er et godt mix af design, som vi kender, og ny spændende inspiration. Det er mest af alt smukke billeder af boliger og et rigtig godt sted at finde inspiration til flotte stilleben og stuer.

Scandinavian Home

Skribenten er oprindeligt fra London, men er nu flyttet til Sverige, og derfor er My Scandinavian Home en skøn blanding af engelsk charme og svensk idyl. Fokus er smukke billeder af smukke hjem med personlighed og godt med loppefund.  

Du finder den her: myscandinavianhome.blogspot.dk

#9 The Design Chaser

Den newzealandske bolig-stylist og –journalist Michelle Halford står bag denne blog. Hun har en forkærlighed for skandinavisk design og rene linjer og med det australske udgangspunkt munder det ud i en spændende blog, der er værd at kigge forbi.    

Du finder den her: www.thedesignchaser.com

#10 Lovely Life

En svensk bolig-blog, der først og fremmest viser smukke billeder af hjem, der emmer af sjæl og personlighed. Boligreportagerne er blandet med noget DIY – mest i form af mad og små planteprojekter – og nogle restaurantanmeldelse. Det gør Lovely Life til en rigtig hyggelig blog!

Du finder den her: www.lovelylife.se

Læs mere om: