
Tendenser
DIY: Skammel med skind
Lav en smuk skammel med skind, der gør ethvert hjem lidt mere glamourøst. Se den nemme guide her!
Mandag, 11. januar 2016 - 12:50 - af Christine Agertoft / Foto: A Beautiful Mess
Du kan nemt og hurtigt forvandle en halvkedelig skammel til et helt unikt møbel. Du skal bare bruge materialer, en anelse fingerfærdighed og lidt værktøj.
Mere DIY: Lav en træstub til en skammel
Guide til at lave en skammel med skind
Vi elsker at finde inspiration til anderledes boligtilbehør og møbler på nettet, og denne gang har vi forelsket os i den fine skammel med skind fra bloggen A Beautiful Mess. Denne stol har guldfarvede ben, men du kan også sagtens gå efter det naturlige look med træben, male dem i en mere neutral farve eller endda vælge metalben for et mere industrielt look.
Sådan laver du en skammel med skind
Materialer:
- Rund træplade – ca. 38 cm i diameter
- 4 ben – ca. 40 cm
- 4 skrå monteringsplader til møbelben (Du kan også købe bordben med monteringsplader. Se fx her!)
- Hæftepistol og hæfteklamme velegnet til træ (Se fx her!)
- Lammeskind eller uægte skind (Her finder du fx et gråt skin og her et smukt lyseblåt)
Sådan gør du:
Se billed-guide på A Beautiful Mess her!
- Mal de 4 træben, hvis du ikke ønsker det naturlige look.
- Bor huller i træpladen og montér de 4 ben med monteringspladerne.
- Læg din skammel ovenpå skindet, tegn en cirkel, der er ca. 10 cm bredere end træpladen, og klip den ud.
- Brug hæftepistolen til at hæfte skindet fast på bagsiden af din skammel. Start med 4 punkter i hver sin retning, så skindet er lige. Hæft derfor langsomt resten af skindet på bagsiden, indtil der ikke er flere skindflapper.
- Nu kan du sætte dig på din stol og nyde følelsen af glamourøs DIY!
Læs mere om: