
Floristen guider: Sådan binder du den flotteste blomsterbuket
Går du med en indre drøm om, at blive bedre til at binde dine egne blomsterbuketter? Så lad floristerne bag Holly Flower Studio guide dig til, hvordan du bliver en vaskeægte blomsterbinder-ekspert.
Der findes et hav af forskellige vaser, blomster og bindeteknikker. Men hvor starter man lige? Med at købe blomsterne eller vælge vase?
Ifølge floristerne Anne-Katrine Fuglsang og Rebecca Nørgaard fra blomsterværkstedet Holly Flower Studio skal du altid starte med at finde den vase, du vil bruge, inden du køber dine blomster.
Vasens form, højde og udseende fremhæver nemlig blomsterne forskelligt alt efter hvilken type buket, du laver.
Læs også: Ditte Ingemann har skrevet kogebog til kræftsyge, som hun selv manglede, da hun mistede sin mand
Sådan binder du en perfekt blomsterbuket
1. Start med at "rengøre" alle dine blomster, så stilkene er rene og bladene er fjernet. På den måde undgår du forhindringer i bindingspunktet (der, hvor alle stilkene krydser) og et bakteriefrit miljø i din vase.
TIP: Husk, at tænk over vasen, du binder til, da vasen spiller en stor betydning for buketten.
2. Det vigtigeste er bindingspunktet. Det er vigtigt, at du holder fast om bindingspunktet og ikke flytter rundt på det. Buketten skal bindes i spiral, dvs. hver blomst skal ligge i samme retning. Husk at vende din buket undervejs, så du kan se den fra alle sider.
3. Vær opmærksom på at alle blomsterne skal komme til sin ret og få lov til at udfolde sig. Placer derfor dine blomster med omhu. Hver blomst kan noget forskelligt.
4. Til sidst skal blomsterne klippes ved at give alle blomsterne et skråsnit. Vurder derefter selv om du ønsker at placere buketten direkte i vasen eller binde et lille bånd omkring buketten, så den holder sin form.
5. Har du brug for at øve dig, kan det være en god idé at lægge buketten fra dig og prøve på ny.
TIP: Husk, at roser, pæoner, solsikker og andre blomster med hårde stilke skal stå i varmt vand, mens tulipaner og andre løgplanter med bløde stilke skal i koldt vand.
Den runde vase
Ønsker du en stor, voluminøs buket? Så skal du vælge en rund, kunstnerisk vase.
Her har Holly Flower Studio brugt en stor rund vase fra Kähler (som de har lavet i samarbejde med papirkunstneren Mathias Malling Mortensen), som komplimenterer de mange blomsterfarver. Til vasen har floristerne sammensat en stor og voluminøs buket med både store og små blomster, hvor de store blomster matcher vasens udtryk og de små står i kontrast.
Generelt bruger man typisk en rund vase til traditionelle buketter, da vasetypens åbning gør det nemt at placere blomsterne.
Kähler Relief Vase, 699 kr. Find den online HER
Kandevasen
En kandevase er god at bruge til lange, slanke blomster i samme nuancer og sorter, for at fremhæve den klassiske form og for at matche vasens afslappede stil. Her giver blomsten Fritillaria, der ligner en klokke, buketten et naturligt udtryk. Det ligner næsten, at blomsterne er vokset ud af kanden.
Vil du gerne have et mere minimalistisk udtryk, kan du med fordel tiløje én enkelt blomst og lade den gå i et med vasen.
Lyngby Porcelæn Tura Kandevase, 1.274 kr. Find den online HER
Den lille vase med krave
Har du en farvet vase derhjemme? Så prøv at lav en buket i samme farveskala. Det giver et flot tone-i-tone-udtryk, som er meget populært lige nu.
Når en vase har krave, er der ikke meget plads til at arrangere blomsterne. Derfor er det en god idé at bygge buketten op i niveauer, som på billedet.
Kähler Omaggio Nuovo Vase, 199,95 kr. Find den online HER
Den cylinderformede vase
En klassisk vase, som de fleste har i deres hjem, og som klæder en helt enkel buket. Denne type vase kan bære næsten alt, og derfor behøver du ikke binde og arrangere buketten i en spiral, som er den traditionelle måde at binde blomster på.
Vil du gerne prøve noget nyt? Så prøv at hold buketten "nøgen" og så enkel som mulig - så kommer både blomster og vase virkelig til sin ret!
Holmegaard Forma Vase, 399,95 kr. Find den online HER
Læs også: Havefest i Tivoli: Hør Drew Sycamore, Hans Phillip, Jung og mange flere