Tendenser

Følgere i chok over tidligere Nybyggers Instagram-opslag: "Det er jo helt vanvittigt!"

Hvad sker der med husene, som deltagerne ikke vinder? Martin fra sidste sæson af ’Nybyggerne’ har været tilbage i Sønderborg og se det hus, som han, og kæresten Lucas, ikke vandt.

- Vi havde i går en fantastisk dag sammen med tidligere og nuværende deltagere fra ‘Nybyggerne’, skriver Martin Storgaard i et opslag på sin Instagramprofil. Han deltog, med sin kæreste Lucas Lohmann, i sidste sæson af Nybyggerne som foregik i Sønderborg.

Både tidligere og nuværende par fra ’Nybyggerne’ mødtes i Sønderborg i weekenden, hvor de talte om stort og småt. Her skulle de også se sidste sæsons huse - men Martin og Lucas fik sig lidt af en kedelig overraskelse.

’Jævnet med jorden’

- Vores skønne hus er desværre ‘jævnet med jorden’ - alt er mildest talt rykket ud. Nu rykker håndværkere snart ind og får lavet huset til en standard løsning, skriver Martin i samme opslag.

I opslaget ser man billederne fra Martin og Lucas’ hus, inden at tingene blev fjernet. Og det har lagt an til en større debat, da Martin skriver:

- Hvad synes du om, at alt bliver fjernet og smidt ud? 

Kommentarfeltet fyldtes hurtigt af rødglødende kommentarer. Men de debatterende er ikke enige: For er det egentlig okay at fjerne deltagernes knapt så vellykkede kreationer, så husene har større chance for at blive solgt, eller er det forkert og ren ressourcespild?

’Hvad kunne gøres anderledes?’

- Shit! Mit seneste post har virkelig sat ild til en debat, skriver Martin dagen et par dage efter, som opfølgende opslag på det første opslag.

Martin forklarer, at han godt forstår, hvorfor hans følgere er sure over, at alt (der i forvejen er nyt) skal erstattes med andet helt nyt.

Men han kommenterer også på dem, som ikke er bange for at ytre at det, som laves i ’Nybyggerne’, er "jammerligt håndværk" og ikke kan ”andet end rykkes ud”.

- Bevares, vi er under tidspres, og der er helt sikkert ting, man burde have lavet anderledes, men langt hen af vejen er det ganske godt håndværk, der bliver lavet - i hvert fald på et godt gør-det-selv-niveau, skriver Martin.

Debat ikke afsluttet

Debatten stopper dog ikke her. Martin har nemlig selv mange spørgsmål:

- Vi undrer os dog en smule over, om det ressourcespild ikke kunne håndteres bedre? Og omvendt - hvis de ikke kan sælges, hvad gør man så?, skriver Martin.

Martin formår dog både at glædes over de gode minder, som billederne af huset bringer frem, og vender sit opslag til en idébank, hvor følgerne kan være med til at finde en løsning:

- Hvad kunne man gøre anderledes for at gøre konceptet mere bæredygtigt? Smid dine ideer i kommentarfeltet, skriver han til sidst i opslaget.

 

 

Læs mere om: