Tendenser

Guide: Sådan giver du dit hjem en nem efterårsmakeover

Forandring fryder, men du behøver ikke sætte gang i den helt store ombygning for at få fornyelse inden døre. Vi guider til hvordan du nemt kan give dit hjem en efterårsmakeover.

Trænger der til en efterårsmakeover hjemme hos dig?

Ved blot at tilføje lidt nyt kan du med ganske få ændringer give dit hjem helt nyt liv uden den helt store ombygning.

Ved bl.a. at tilføje nyt service, et badeforhæng eller en pude kan du skabe et helt nyt udtryk.

Vi guider til hvordan du nemt kan give dit hjem en efterårsmakeover.

LÆS OGSÅ: 13 klassiske indretningsfejl: Sådan undgår vi dem

Guide: Sådan giver du dit hjem en nem efterårsmakeover

Spisestuen

Tænk hvert rum som et samlet hele. Et godt tip er at lade en eller to farver være gennemgående – gerne i forskellige nuancer. På den måde skaber du en rød tråd og undgår, at udtrykket virker rodet. FOTO: PR

Få efteråret ind i boligen ved at tilføje flotte efterårsbuketter. Du kan med fordel vælge en tørret buket så den holder i meget længere tid. FOTO: P. Wessel

Saml dine nærmeste ved et smukt dækket bord – hvad enten det er hverdag eller fest. FOTO: PR

Køkkenet

Hvis rummets farvepalet er neutral, kan du let tilføje farve til indretningen gennem farverige plakater og matchende service. FOTO: PR

Har du et gammelt køkken kan du nemt pifte det op med noget maling. Mal f.eks. køkkenlågerne for at give køkkenet et helt nyt udtryk. FOTO: Martin Sølyst

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du en af tidens store tendenser i indretningen 

I stedet for overskabe kan du bruge hylder hvor nips og pænt service kan vises frem. FOTO: PR

Soveværelset

Skab en rolig oase med lyse nuancer og naturlige materialer, hvor du kan lade op til en ny dag. FOTO: PR

Ved at vælge møbler i materialer som træ og flet kan du give dit soveværelse en naturlig varme, som let kan understreges med bløde tekstiler i lyse nuancer. FOTO: PR

Selv et mindre soveværelse kan få karakter og stemning med en markant farve, en stol og en smule nips, så rummet ikke bliver tomt. FOTO: Tia Borgsmidt

Stuen

Puder i sofaen er en let måde at skabe fornyelse i stuen. Ved at vælge puder i forskellige materialer, farver og former kan du give din sofa et helt nyt udtryk. FOTO: Ditte Capion

LÆS OGSÅ: Småt, men godt: De bedste tips til at indrette på lidt plads

Ved kun at male en del af væggen opnår du en grafisk effekt ligesom med paneler. Brug malertape til at få overgangen til at stå knivskarpt. FOTO: PR

Badeværelset

Badeværelset er et af de rum, hvor praktikken er i højsædet. Undgå for meget nips, og lad i stedet et fint tandkrus, en sæbeskål eller nogle lækre håndklæder give rummet personlighed. FOTO: PR

Ved at vælge hylder frem for lukkede skabe får du bedre plads til at vise sæber, kurve og håndklæder frem – alt det, der er med til at give badeværelset stemning. FOTO: PR

I stedet for at købe et nyt badeskab, der skal passe i bestemte mål, kan du få et muret op og lægge fliser som bordplade. Murværket og låger kan nemt males over, hvis du får lyst til forandring. FOTO: PR

LÆS OGSÅ: 10 tips til at skabe det perfekte stilleben