Tendenser

Guide til at vedligeholde trægulve

Smukke trægulve, der fører dig hele vejen rundt i boligen, skaber blikfang, men kræver også meget vedligeholdelse. Følg guiden her og bevar boligens smukke trægulve.

Det er ikke svært at forelske sig i slebne trægulve, hvor møbler og interiør er på kanten til at kunne spejle sig i gulvet. Et nyt trægulv ser smukt ud, men kræver også behandling for at holde elegancen. Har du investeret i en bolig med trægulve, så finder du herunder otte tips til at vedligeholde trægulve!

Læs også: 5 ting, der opgraderer din bolig

1. Støvsug altid gulvet, før du vasker det.

2. Undgå at træde på et nyvasket ubehandlet trægulv, før det er helt tørt.

3. Vil du være sikker på, at gulvet er helt rent, så vask det over to gange; første gang med en våd klud eller moppe, der løsner skidtet, anden gang skal du bruge en opvreden klud eller moppe, som fjerner det løsnede skidt.

4. Skån din ryg og vælg en gulvskrubbe eller moppe, der passer til din højde.

Læs også: Bolig på Instagram: 10 inspirerende profiler

5. Husk kanterne. Sørg for at vaske helt ude ved fodpanelerne, så gulvet langs panelerne også bliver ordentlig rent.

6. Ryk alle møblerne ud en gang imellem, så du får vasket hele gulvet. Ellers bliver det grimt og ujævnt i farven.

7. Har du et ubehandlet trægulv, skal det skånes mere end behandlede gulve. Ved rengøring skal du sørge for at vaske gulvet i samme retning som træets årer og give gulvet regelmæssige omgange med sæbespåner, så fedt og snavs ikke får lov til at sætte sig.

8. Et lakeret trægulv kan derimod nøjes med en omgang sæbevand efter behov. Undgå dog at plaske gulvet til med vand.

Få tips til at vælge det rigtige køkkengulv her!

Læs mere om: