
Hjemmebar - guide til at lave en fed hjemmebar!
Med tv-serien Mad Men kom der igen fokus på hjemmebaren, og hvem kan ikke få brug for en stiv whisky efter en lang dag? Vi viser dig her de fedeste ting til din hjemmebar.
Noget af det hotteste lige nu er hjemmebarer - altså et lille bord med pænt opstillede karafler, glas, flasker og gear til at mikse en drink efter en hård dag, eller når der kommer gæster. Man kan få deciderede bar-bord i alskens materialer og med eller uden hjul under, så man kan lette serveringen, men et almindeligt lille bord kan også gøre det, en skænk, eller bare en hylde.
Læs også: 3 hits til kedelige vægge
Det er sjovt at gå på jagt på loppemarkeder og i antikbutikker efter tilbehør til hjemmebaren, kig fx efter fine glas. Ofte kan man finde et helt parti af en serie, men det kan også være, du falder for glas i umage former eller farver. Hold også udkig efter bar-tilbehør som sjove oplukkere og proptrækkere, smukke siffoner og karafler, et smukt sølvfad til at anrette det hele på og andre skønne ting.
Læs også: 5 idéer til den lille bolig
Og er du utålmodig, så kan det hele også fås fra nyt af, især lige nu, hvor trenden bølger på sit højeste. Vi har samlet et udvalg af fine bar-sager i galleriet herunder, så du kan anrettte en smuk hjemmebar.
10 hits til hjemmebaren



















