
Hold øje med uglerne
Ugler flyver ikke kun om natten, men er også kommet frem på vaser og puder, vægge og lofter. Ugleøjne blinker fra hjørner og som dekoration på vaser og kander, og natfuglene flyver frit på collager og malerier i ugletider
Stueugler
I den sorte 'Slow chair' af brødrene Ronan og Erwan Bouroullec fra PAUSTIAN til 16.500 kr. for stolen og 7.700 kr. for skamlen ligger to puder fra MADURO med små lilla ugler. 189 kr. for den lille og 289 kr. for den store. Uglepuderne er syet i stribet Missoni-lignende stof fra Stof 2000 til 179 kr. pr. meter. De har fået store hvide øjne af filt med en mørkere prik i midten. Materialer fra PANDURO HOBBY. På væggen hænger diverse collager og en ugleplatte i metal. I baggrunden udgør to gamle kufferter et lavt bord med en buket fjer i en opalinevase fra SØLLERØD BLOMSTER til 395 kr.
På et lille hvid- og blåmalet bord står en kunsthåndværkerugle. Den lille petroleumsblå uglevase fra SØLLERØD BLOMSTER til 275 kr. er fyldt med lette skærme, som næsten får det til at se ud, som om uglen sidder trygt under sin trækrone. I baggrunden ses en fin opalinevase og en opstammet myrte i en urtepotte. Urtepotte, 150 kr., vase, 395 kr., og myrte, 195 kr. SØLLERØD BLOMSTER. Foran urtepotten står en lille stentøjsugle.
Buketterne i svagt blålilla farver med skærme, tidsler, merian, løvemund og sankthansurt er sat i en vase fra ROYAL COPENHAGEN købt hos Marskandiseren i Store Kongensgade 108. Her er masser af skønne ting, hvis ikke lige denne uglevase. Opalinevase fra SØLLERØD BLOMSTER.
De hvide kopper fra IKEA er blevet malet med porcelænsmaling og 'brændt' i ovnen, så de kan tåle at komme i opvaskemaskinen. Kopperne står sammen med en lille tallerken med flødeboller fra SUMMERBIRD og en blå uglekande fra SØLLERØD BLOMSTER.
En udstoppet ugle står sammen med en hvid sneugle fra Zoologisk Haves butik til 149 kr. På væggen med ugletræet hænger en trækæde, hvor de større kugler er dekoreret med ugleøjne og næb. Knagerække i læder fra NORMANN