
Mad & Bolig fylder 20 år
Danmarks bedste magasin om Mad og Bolig kan i disse dage fejre, at det er 20 år siden, at Mad & Bolig første gang kom på gaden.
"Det er sjovt at se tilbage på, hvor meget der er sket med danskernes indretning og fødevarer i løbet af de to årtier," siger magasinets chefredaktør Søren Anker Madsen:
"Det var nok de færreste, der i 1991 havde troet på, at havregrød og klipfisk ville skaffe en dansk restaurant titlen som verdens bedste. Og prøv at tænk på, hvor mange der i løbet af den periode har bygget nyt køkken, og hvor mange gange den stil har ændret sig på bare 20 år. I år 2000 skulle alle pludselig have et samtalekøkken fx.."
Mad & Bolig har siden 1991 dokumenteret danskernes livsstil, og i anledning af jubilæet lavet en tidslinje over nogle af de mest dominerende tendenser og modestrømninger i bladets levetid. Det er et lille stykke Danmarkshistorie .
Fødselsdagen markeres bl.a. med to fantastiske læserarrangementer i hhv. København og Vejle, hvor Mette Blomsterberg serverer Mad & Boligs egen fødselsdagslagkage, og hvor det er læserne, som får attraktive gaver med hjem.
Læs mere herDet nye Mad og Bolig er på gaden med fødselsdagsnummeret d. 14. april 2011.
"Mad og Bolig er til dig som nyder livet"