Tendenser

Ryd op i dit rod

Har dit hjem hang til rod? Rod kan virke forstyrrende og forvandle dit hjem fra et lykkested til et minefelt. Vi har samlet en række tips til, hvordan du får ryddet op i dit bolig-rod.

Alle drømmer om en bolig i harmoni og balance, hvor kroppen og sindet kan slappe 100 procent af efter en lang dag. Er det oftere oprydning og kaos end selvforkælelse og afslapning, der hersker, når du checker ind i hjemmet, så læs med her, hvor vi har samlet nogle tips til, hvordan du får ryddet op i dit rod.

Se også galleriet: Inspirerende stilleben til din bolig
 

Alle gode grunde til at rydde op

Det er ikke for gæsternes skyld, at dit hjem skal holdes ryddeligt og tingene skal have deres egen plads. En bolig præget af ro, skaber ubalance i sindet og fører til manglende overskud. Med andre ord går du på kompromis med den energi, du netop skulle have efter endt arbejdsdag, når du lever i rod.
 

Saml rodet ét sted

Rod formerer sig, og jo større et område, du spreder dit rod på, jo mere uoverskueligt bliver projekt oprydning og dermed at komme rodet til livs. Sørg for at samle dit rod et sted, hvor du kan lukke døren, så det er ude af syne. En gang om ugen kan du vende tilbage til rodebunken og sortere ud.

Se også galleriet: Rå fotokunst til boligen
 

Koncentrer oprydningen

Sæt tid af til oprydning, og hermed menes ikke en dag. En koncentreret halv time er langt mere effektiv end en dag i oprydningens tegn, der hurtigt fyldes op med overspringshandlinger. Samtidig føles den koncentrerede oprydningstid langt mere overskuelig i hverdagen, når du ved, at den er tidsbegrænset, og der er masser af plads til selvforkælelse efterfølgende. Med faste oprydningsrutiner er du langt hen ad vejen.
 

Gå på kompromis med rodet

Alle roder, og et hjem helt uden rod er næsten utopi. Gør op med dig selv, hvilket rod du kan leve med, og hvilket det er på tide at gøre noget ved. Indfør steder i hjemmet, hvor det er forbudt at lade ting ligge og flyde, og sørg for at lukke dørene til rum, hvor der er knapt så stringente linjer.

Læs også: 5 idéer til en harmonisk bolig
 

Kritisk shopping

Har du et bankende hjerte for indretning og nyindkøbte nipssager, så er du i højrisikoen for at etablere et rodet hjem, især hvis du ikke skifter nye ting ud med gamle, men blot fylder op. Boligmagasiner og inspiration på nettet kan give idéer og inspiration til indretning, men du har ikke plads til det hele. Bestem dig for en stil og dyrk den - uden at lade dig drage af alle andre impulser.
 

Connie Løkkegaards klædeskab


Læs mere om: