
Sådan får du takeaway til en tredjedel af prisen
Imens vi venter på at vores yndlingsrestauranter åbner, nyder vi godt af restauranternes takeaway. Men desværre kan det hurtigt ende ud med at blive en dyr affære. Så er det godt, at der nu findes en måde, hvorpå du kan få store rabatter på din favorit takeaway - læs mere her.
Elsker du også at slippe for tiden og besværet i køkkenet og i stedet bestille lidt takeaway? Uanset om det er til fredagens date night, søndagsmiddagen eller som hverdagens nemme alternativ, så har takeaway uden tvivl indtaget danskernes hjerter - og særligt under coronanedlukningen.
Men god kvalitets takeaway kan desværre hurtigt blive en dyr affære, og derfor har den populære spise app, Early Bird, nu udvidet sit koncept. Appen har indgået et samarbejde med 30 nye, lækre restauranter, som pakker din menu to go for en tredjedel af den almindelige pris.
Læs også: 3 nemme, plantebaserede opskrifter
Restaurantudvalget er bredt, varierer fra dag til dag og byder blandt andet på steder som Karma Sushi, Morsel Bao, YOburger og Trattoria Sud.
Konceptet er nemt: Du bestiller enten på Early Birds app eller gennem deres hjemmeside, henter din mad på det aftalte tidspunkt og nyder med god samvittighed din lækre kvalitets takeaway til en tredjedel af den almindelige pris.
Læs også: 5 tips til at leve mere plantebaseret i hverdagen
I galleriet herunder har vi samlet 13 københavnske restauranter, der også leverer takeaway under corona.
13 restauranter, som leverer lækker take-away


Veatery
Veatery er en vegetarisk cateringrestaurant med god og hjemmelavet comfortfood. Restauranten har fokus på de sundere alternativer, og leverer lækker og alsidig mad fyldt med velsmagende grøntsager. Hver uge byder de på en ny ugentlig menu, som blot kræver, at du varmer maden i ovn eller gryde. De tilbyder også catering til større arrangementer.
Tjek dem ud på deres Instagram.
Foto: @veaterycph


Restaurant Lola
Restaurant Lola er en eksotisk perle med mad til gode priser. Restauranten byder på mange lækre deleretter, og både maden og stedet emmer af hygge. Det er kok, Kamilla Seidler, som står bag restauranten, hvis ansatte både inkluderer flygtninge, tidligere indsatte og handikappede.
Tjek dem ud på deres Instagram.
Foto: @restaurantlola


Ramen to Bíiru
Ramen er en af de retter, som vi sjældent står og bikser sammen derhjemme hen over blusset – og hvorfor lave om på det, når Ramen to Bíiru kan gøre det for os - og ovenikøbet leverer en velsmagende en af slagsen, der kan få smagsløgene til at kilde. Tjek dem ud på deres Instagram, hvor vi nærmest kan dufte de varme gryder!
foto: @ramentobiirunbro


Restaurant Famo
Restaurant Famo er kendt for sine autentiske italienske restauranter i København, og de har skabt deres egen velsmagende tre-retters take away-menu, der byder på alt fra lækre antipasti til velsmagende pastaretter og søde desserter. Hvis du har mod på at have en finger med i spillet, leverer Restaurant Famo en 3-retters menu lige til din dør, hvor der vil være et minimum af tilberedning hjemme med kun de bedste råvarer. For flere detaljer omkring menuen og bestilling, kan du besøge deres side HER.
Foto: PR


Banana
Hos Banana forvandler de, de grimme overmodne bananer til lækker is, og reducerer dermed madspild. Den søde smag fra det naturlige frugtsukker gør, at det ikke er nødvendigt at anvende rigtig sukker i isen. Derfor kan du spise Bananas is med god samvittighed – og det betyder ikke, at isen ikke smager syndigt! Vi vil i hvert fald gerne have sendt en liter is fra Banana vores vej… Tjek deres Instagram ud - vi kan ikke love, at du ikke bliver lækkersulten!
Foto: banana_cph


Homemate
Homemate er frisk og hjemmelavet mad. Med Homemate får du leveret mad, som er klar på blot 15 minutter. Al forarbejdet er ordnet, så du skal kun selv stå for den sidste del af tilberedningen. Ved at du selv varmer maden i ovnen, er du sikret et altid friskt og dampende varmt måltid. Herudover bruger Homemate kun gode og friske råvarer, og sørger for, at du kun betaler for den mængde råvarer, som din ret har brug for. Tjek dem ud på deres Instagram.
Foto: homemate.dk


Fabro Pasta
I Indre By finder du det lille italienske spisested Fabro – her er menukortet sparsomt, men det betyder bestemt ikke, at Fabro ikke kan måle sig med andre pastabarer. Fabro serverer nemlig den comfort-food, som vi elsker at mæske os i – masser af kulhydrater og ægte fløde, der får englene til at synge! Prøv for eksempel deres velsmagende carbonara eller den populære pomodoro med tomat og frisk burrata - og tjek dem ud på Instagram.
Foto: @fabropasta


Frankies Pizza
Frankies Pizza er endnu en af Madklubbens perler – og her kan du få lækre stenovnspizzaer for alle pengene. Stedet er populært af en grund – smag for dig selv og tjek dem ud på deres Instagram.
Foto: @frankiespizzapizza


Gasoline Grill
Det er ikke en stor videnskab at bikse en burger sammen, men sammenlignet med burgerne på Gasoline Grill, kan dine hjemmelavede burgere godt pakke sammen og gå hjem – for Gasoline Grill er next level, når du gerne vil sætte tænderne i en saftig burger. Heldigvis for dig holder deres biks på Landegreven i Indre By åbent for take-away. Tjek dem ud på deres Instagram.
Foto: gasolinegrill


Madklubben
På Madklubben serverer de lækre retter til en rimelig pris. I hverdagene kører de traditionel take-away, og i weekenden sammensætter de specielle og lækre weekendpakker til aftensmaden fredag og lørdag. Pakken består af to sæsonaktuelle retter, forret og hovedret, til 150 kr. Og for 30 kr. ekstra kan du tilkøbe en dessert.
Følg med i deres tilbud på Instagram.
Foto: @madklubben


Mangia
På Vesterbro finder du Mangia, det klassiske italienske køkken, hvor du kan få himmelråbende god pasta. Al maden laves fra bunden på ægte italiensk vis, og i køkkenet står tre italienske kokke, der mestrer kreationen af de italienske lækkerier. Prøv for eksempel deres håndlavede spaghetti med anderagout eller deres fyldte pasta med svampe i ostesauce – vores mund løber i vand! Tag et kig forbi deres Instagram, og bestil en bid mad derfra, så du ved, hvad vi taler om.
Foto: @mangia_bar_ristorante


Pasta La Pasta
Hvis du er lidt af en pasta-maniac, så må du ikke gå glip af pastaretterne fra Pasta La Pasta – her byder det italienske pastakøkken på håndlavet pasta fra Pasta La Pastas eget køkken i Norditalien, hjemmelavet saucer fra en lille landsby i Piemonte og kokke med Michelin-erfaring. Tjek dem ud på deres Instagram - Velbekomme!
Foto: pasta.la.pasta


Famo A Casa
Famo A Casa er en italiensk cateringrestaurant med sans for detaljen. Alle ingredienser kommer direkte fra Italien, og de serverer skøn og kreativ italienskmad. Hos Famo A Casa bestemmer du selv, om du vil bestille deres faste menu, som skifter hver dag, med antipasti, primi, secondo og dolce eller om du vil have både kok og tjener hjem til dig for at kreere en skøn aften. Priserne starter fra 350 kr.
Tjek dem ud på deres Instagram.
Foto: @osteriefamo
Læs også: 3 opskrifter med Henricks' nye gin