
Sådan plejer du dine havemøbler
Giv dine havemøbler den rigtige pleje. Så holder de sig flotte sæson efter sæson. Få vores bedste tips her!
Det danske vejr er hårdt ved havemøblerne. Du kan ikke give dem evigt liv, men du kan gøre meget. Få Mad & Boligs tips til pleje og opbevaring af havemøbler i de mest almindelige materialer.
Sådan plejer du møbler i rattan
Rattan er et smukt naturligt materiale, som kræver ekstra vedligeholdelse for ikke at udtørre og miste sin elasticitet. Spray møblerne med jævne mellemrum med demineraliseret vand fra en vandforstøver, og undgå at lade dem stå ude i direkte sol. Strålerne får materialet til at falme.
Hvilket look vil du have på terrassen? Få inspiration fra 12 stilfulde terrasser
Stil møbler i jern, stål og aluminium ind om vinteren
Havemøbler i jern, stål og aluminium er temmelig taknemmelige, men de har ikke godt af fugt, som får dem til at ruste og blive misfarvet. De har bedst af at stå indendørs uden for sæsonen. Gør møbler i jern og stål rene med sæbevand, skyl, og tør godt efter. Giv evt. jern et lag metalmaling, fx Hammerite,der beskytter mod rust. Aluminium kan du vaske ned med en klud med lidt sprit. Pulverlakeret stål og aluminium skal du bruge vand og klud til, ingen skuresvampe! Hvis det er meget snavset, så brug mildt sæbevand eller lidt vinduesrens, skyl med vand, og tør efter med en tør klud.
Træ kræver pleje, men der er undtagelser
Havemøbler i træ skal under kærlig behandling en til to gange om året, hvis de skal undgå at blive grå og vejrbidte. Det gælder dog ikke teak, som kan holde i flere år uden behandling. Med andre træsorter er der ingen vej uden om:
- Rengøring Skur møblerne rene med masser af vand, evt. med lidt trærens i, hvis møblerne er beskidte, og lad dem tørre.
- Slibning Slib overfladen med sandpapir, så olie/maling kan binde, helst i to omgange med lidt grovere sandpapir først og dernæst med fint. Fjern til sidst alt støv.
- Oliering/maling Giv møblerne et eller to lag olie/maling. Brug en grunder først, hvis møblerne er nye. Vær særlig omhyggelig ved endetræ. Mal et lunt og tørt sted imellem 10 og 25°, undgå så vidt muligt direkte sol. Det er vigtigt, at møblerne er tørre, når du går i gang, og at de kan stå tørt igennem hele processen. Husk at læse anvisningerne på olie/maling. Skal møblerne holde sig flotte rigtig længe, så giv dem en tur mere, inden du sætter dem ind for vinteren. Køb trærens, olie mv. hos din havemøbelforhandler, i Matas, malerforretning eller i byggemarkedet.
Redesign dine gamle møbler og loppefund. Få inspiration til opgradering af dine møbler
Drop vedligeholdelse. Nap den lette løsning
Gå efter havemøbler med betegnelsen vedligeholdelsesfri/vejrbestandig, hvis du vil undgå sandpapir, pensler og malerbøtter: plastik, plastikflet, teaktræ og syntetiske fibre som fx polyrattan er gode bud. Disse materialer kræver blot rengøring med klud og vand, evt. mildt sæbevand. Selvom du vælger vejrbestandige havemøbler, holder de alligevel længere, hvis de får lov at overvintre inden døre.
Få tips og inspiration til indretning hver måned med et abonnement på Mad & Bolig
Inspiration til måltider udendørs? Få opskrifter til en picnic i galleriet nedenfor!
Disse tre små retter kan sammen fungere som en forret og er lige til at tage med ud i picnickurven. Der er mozzarella inden i disse lækre ruller. De holder sig fint til at tage med og spise kolde på en picnic. Denne dejlige friske gele er nem at lave, og hvis du portionsanretter den i små plastikglas, er den nem at tage med på picnic. Stegt cypriotisk ost i citron/kapersvinaigrette og skønne små tomattærter, der er lige til at tage med i picnic-kurven Tag skønne spyd med oksemørbrad med på din picnic. Denne klassiske franske kage er skøn til at tage med på picnic. Bland græsk yoghurt med honning og server det til. Lav din egen rabarbersaft og fyld den på flaske til at tage med på picnic. Disse små crostini med gedeost, torskerogn og kyllingelever er lækre at sidde og nippe til sammen med alt det andet, du laver til din picnic. Her får du opskrifterne på både lækkert marineret oksekød på grillspyd samt foccacia-brød. På et stykke lækkert hjemmebagt brød er denne lakserillettes en ren drøm. Denne salat er lidt ud over det sædvanlige og vil helt sikkert imponere dine picnic-gæster. Fyld en flaske op med denne skønne gazpacho. Så er den lige til at hælde over i glas på din picnic. Det er godt at have hjemmebagt brød med på sin picnic. Dette majsbrød har et hint af chili og pirrer smagsløgene. Denne lækre paté er fyldt med sommerlige krydderier og dejlig at have med på picnic. Rosmarin går helt perfekt sammen med kartoffel, og lægger du det hele på en pizza går det op i en højere enhed. Disse små pizzaer er gode at have med på picnic. Du kan f.eks. fylde denne lemon curd på små syltetøjsglas. Så er den portionsanrettet og lige til at servere på picnic. Dejlige brød der bliver krydret med bacon. Hmm - nybagte boller og en hjemmerørt nøddenougatcreme med rigtig chokolade. Det er en god afslutning på en picnic. Lad små tomater langtidsstege i ovnen, til de får fyldig, sød aroma, og bland det lækre tilbehør med quinoa, bønner, avocado og gedeost til en smagfuld og fyldig ret. Der er krabbekløer i denne salat, og den går man ikke galt i byen med, når der skal diskes op til picnic.20 opskrifter til picnic
1. opskrift til picnic: Figner med gedeost, radicchiosalat og tomatsalsa
2. opskrift til picnic: Aubergineruller
3. opskrift til picnic: Gele med bær og cava
4. opskrift til picnic: Stegt halloumi og små tomattærter
5. opskrift til picnic: Spyd med peberkrydret oksemørbrad
6. opskrift til picnic: Clafoutis med nektariner
7. opskrift til picnic: Rabarbersaft
8. opskrift til picnic: 3 slags crostini
9. opskrift til picnic: Lækre grillspyd
11. opskrift til picnic: Lakserillettes med rygeost
10. opskrift til picnic: Salat med kalvebacon og croutoner af rygeost
12. opskrift til picnic: Gazpacho
13. opskrift til picnic: Pikant majsbrød med chili
14. opskrift til picnic: Gulerodspaté
15. opskrift til picnic: Små kartoffelpizzaer
16. opskrift til picnic: Lemon curd
17. opskrift til picnic: Løgbrød med bacon
18. opskrift til picnic: Nøddenougatcreme
19. opskrift til picnic: quinoasalat med gedeost
20. opskrift til picnic: Krabbesalat