En mistelten i sit rette miljø, nemlig på et frugttræ. Den lysegrønne snylteplante blev betragtet som hellig i den keltiske kultur. Hos os er den en stemningsskaber til jul.
Tendenser

Tag misteltenen i ed

Misteltenen skal man tage i ed, men den giver også fripas til juleromancer og decemberkys. Brug den til at skabe klassisk julestemning med et britisk anstrøg.

I mange hjem er det efterhånden en fast skik at hænge en misteltengren op i en døråbning. Alle ved, hvad det handler om: Står man under under den, må der kysses!
Selv om det mest er den sidste halve snes år, skikken for alvor har vundet indpas i de danske hjem, ved man med sikkerhed, at der gennem godt og vel hundrede år er blevet kysset i de danske julehjem. Skikken kom hertil fra Storbritannien, hvor misteltenen også kaldes kyssebusken - the kissing bush.

Gør det selv

Frøene etablerer sig bedst på unge og spinkle - højst én til to centimeter tykke - grene. Vil man så en mistelten, skal man først finde et egnet træ.

Fakta om mistelten

Misteltenen vokser på træer, og den foretrækker æbletræer, men også pære, mispel, røn, birk og pil kan være værtsplanter.
Den er det, man inden for botanikken kalder for en snylter, eller rettere en halvsnylter, fordi den via sine blade selv sørger for fotosyntese. Rodnettet trænger ind i værtstræets ved og henter der det nødvendige vand og mineralske stoffer.
Mest udbredt er misteltenen i Sydtyskland og Frankrig, men den findes også i Danmark. Her er den dog ret sjælden, og det skyldes givetvis, at misteldroslen, der sørger for, at frøene spredes, ikke er så udbredt.

Bærkødet, som omslutter misteltenens frø, er ualmindelig klæbrigt og næsten ikke til at få af igen, når fuglen først har sat næbbet i det. Derfor prøver den ofte at gnubbe massen af på en gren, og af og til bliver frøet siddende. Misteldroslen spreder også frø på en anden måde, nemlig ved at klatte, når de har spist bærret. Af og til bliver frøet så hængende på en gren.

Læg bærret på en ung gren og pres det let mod barken, så skindet brister, og den klæbrige masse kommer ud. Det er den, bærret gøres fast med. Fingrene bruges til at fordele 'limen'. Det kan være fristende at placere frøet i en grenkløft for at være sikker på, at det bliver siddende. Men det er sjældent en god idé, fordi barken dér ofte er meget tyk og derfor svær gennemtrængelig.
Når frøet er klistret fast, gælder det om at vente. Hvis man er heldig, spirer frøet det første år, og kimplanten holder sig fast til træets bark med et par sugeskiver. Derefter forsøger den at trænge gennem barken. Sker det, går der yderligere et år eller to, inden de første blade viser sig, og igen nogle år inden de første blomster og dermed bærrene kommer.
Hvis man ikke er en tålmodig sjæl, er der en anden udvej. Hos Kalundborg Planteskole kan man købe paradisæbletræer med 'færdige' mistelten. Her kan man også bestille friske bær og selv prøve lykken.
Se www.mistelten.dk

Myter om misteltenen

Masser af myter og overtro er forbundet med misteltenen. I Storbritannien hængte man i gamle dage en mistelten op nytårsaften kl. 24. Den skulle blive hængende et år, før den igen blev udskiftet. Den hjalp, mente man, til at holde ild og onde ånder væk.
I Gallien - i dag Frankrig og dele af Belgien - brugte de keltiske druider mistelten både som lægemiddel og til magiske formål. Når misteltenes grene skulle høstes, var det et arbejde, som kun overdruiden måtte udføre og kun ved hjælp af en helt særlig kniv af det pureste guld!
Når vi herhjemme taler om at tage misteltenen i ed, henviser vi til den nordiske mytologi.
Balder, retfærdighedens gud, havde ofte mareridt om sin egen død. Og da hans mor Frigg hørte om det, tog hun dyr, sygdomme, træer, buske, ild og vand i ed og fik dem til at love, at de ikke ville dræbe ham. Men den luskede Loke fandt ud af, at den eneste plante, Frigg ikke havde taget i ed, var den undseelige mistelten, som hun ikke mente kunne gøre nogen fortræd. Loke skar en pil af den, og med denne pil blev Balder dræbt. Husk derfor altid at tage også misteltenen i ed.
Læs mere om: