
Træt af kedelige køkkener? Her er 7 rebelske køkkentrends
Er du træt af at kigge på hvide, firkantede og halvkedelige køkkener? Køkkenindretningen er heldigvis blevet mere personlig de seneste år - se bare her.
Køkkentrends 2022
I gennemsnit holder et køkken kun i 11 år, og det til trods for at tendenserne rykker langsommere i køkkenet end andre steder i boligen. Heldigvis er der nogle detaljer og materialevalg, der kan give dit køkken et look, som forhåbentlig holder lidt længere end de næste 11 år.
1. Moderne rammer
Det klassiske shakerkøkken har fået en opdatering. Rammerne er blevet mere stringente, hvilket gør udtrykket mere moderne og knap så landligt. Er du til det, kan du endda kaste dig ud i buede rammer. Køkken øverst er fra Kvänum, nederste er fra Caia Leifsdotter. Foto: PR
Disse farver er særligt populære i køkkenet lige nu
2. Farver
Virker tanken om et neutralt køkken en smule kedelig? Heldigvis er det de seneste år blevet en del nemmere at finde flotte, farverige køkkener. Følg din mavefornemmelse, og vælg en farve, du ikke bliver træt af. Er det en umulig opgave, kan du vælge et køkken med malede fronter, der kan males om, hvis din yndlingsfarve skifter. Øverste køkken er fra Very Simple Kitchen x Teklan, nederste er fra Nicolaj Bo. Foto: PR
Guide: Vælg de perfekte køkkengreb
3. Mørkt træ
Det sorte køkken, der var meget populært i 00’erne, er blevet afløst af det mørke træ. Hvad end du vælger bejdset eg, valnød eller en helt tredje træsort, giver det mørke træ et elegant og maskulint udtryk, der er mindre hårdt end det sorte. Du kan også sagtnes mikse forskellige trænuancer ved f.eks. at vælge skuffer og kabinetter i lys eg og mørkere fronter. Øverste køkken er fra Hackk, nederste fra Invita. Foto: PR
Nyt Køkken: 26 smukke køkkener
4. Vild marmor
Der skal være spil i din marmorbordplade. Og gerne rigtig meget af det. Naturens vilde grafiske motiver tilføjer et legende og samtidig eksklusivt element, som særligt kommer til sin ret på de store, ubrudte flader. Øverste køkken er fra Reform, nederste fra Svane Køkkenet. Foto: PR
5. Orden i skufferne
Det er ikke kun køkkenets ydre linjer, der skal være styr på. Der er i høj grad kommet fokus på, hvordan vi bedst muligt kan indrette nede i skufferne med alt fra tilpassede knivholdere til farverige skuffeindsatser. Øverste indsats er fra Københavns Møbelfabrik, den nederste er fra Stilleben Architects. Foto: PR
14 tips til at udnytte pladsen bedst muligt i køkkenet
6. Kanter der buer
Kender du det, at hoften lige strejfer hjørnet på køkkenet og efterlader et lille blåt mærke? Måske bliver din redning de buede hjørner, der på elegant vis runder køkkenet af. Lad det rundede hjørne være spildplads, der udstråler overskud, eller brug pladsen til åbne hylder eller jalousilåger. Øverste køkken er fra Nordiska Kök, nederste er fra Københavns Møbelfabrik. Foto: PR
25 flotte spisestuer: Find inspiration til din spisestue her
7. Beige er det nye hvid
Et køkken er en dyr investering, og derfor er det værd at tænke langsigtet, når du vælger farven på dit nye køkken. I mange år har det sikre valg været det hvide, grebsfrie køkken, men noget tyder på, at vi har fået mod til at tone den hvide en smule, så farven i stedet lander et sted mellem beige og grå. Øverste køkken er fra &Shufl og nederste er fra Kvik. Foto: PR
8. Tydelige knaster
De lyse trækøkkener har længe ikke været til at komme udenom, men nu må træet gerne være endnu mere rustikt end før. Hvor man tidligere kun har brugt det helt ensartede træ, må køkkenfronterne gerne have tydelige knaster. Køkkenet øverst er fra Original Interior, og det nederste er fra Arki. Foto: PR