Tendenser

Video-blog: Operation nyt hus 4 - Mit hus får indmaden på plads

Mad & Boligs chefredaktør er ved at bygge nyt hus. Her kan du se vægge og lofter blive bygget og hvordan værelserne begynder at tage form.

Følg med i Operation nyt hus her:

Mit gamle hus:

Mit hus bliver revet ned:

Mit hus ankommer:

Knas i byggeriet

Vi flytter ind

Kapitel 4: Alle de små detaljer i det store billede

Næste skridt i byggeriet var indmaden i huset. Efter alle de store ting med nedrivning, fundament og råhus var på plads, føltes det pludselig som om, at det hele nu gik lidt langsomt.

Nu gik der tømrere, elektrikere og vvs'ere og rumsterede, og vi skulle træffe en hel masse valg: Hvilke kakler skulle der være på badeværelset, hvordan skulle trykknapperne til toilettet se ud, og hvor skulle alle stikkontakterne placeres?

Der begyndte også at dukke en hel masse uforudsete ekstraregninger op for ekstra stikkontakter, motorer til ovenlysvinduer, ny stikledning til vand osv. osv. Vores buffer på 10 pct. af byggesummen var efterhånden spist op. Og så viste emhætten sig at være et helt kapitel for sig, fordi vi ville have en motor, som sad oven på taget, så vi ikke havde støjen inde i køkkenet. To gange oplevede vi at leverandøren alligevel ikke kunne levere den emhætte vi bestilte, så det blev to uger forsinket og meget, meget dyrere end planlagt.

Hver dag efter arbejde kom vi forbi huset og så, hvad der var sket i løbet af dagen. Og efterhånden begyndte værelserne at tage form, når vægge og lofter kom på plads.

Nu kunne vi fornemme, hvordan det ville være at bo i huset, og heldigvis virkede det større, end da vi bare stod og kiggede på fundamentet.

Flere gange i løbet af ugen stillede vi hjemmebagt kage og sodavand over til håndværkerne, så de skulle føle sig godt tilpas. Og så brugte vi weekenderne på at køre affald på genbrugsstationen - gipsplader, plastik og isolering. Egentlig havde vi betalt os fra det, men for at spare på lejen af de enormt dyre jernplader i indkørslen, besluttede vi selv at gøre det.

Og så nærmede dagen sig, hvor tagpap og udvendig træbeklædning skulle på, så huset ville få sit endelige udtryk. Ovenlysvinduerne var sat i, og lyset væltede ind i huset.

Men der var måske et problem! Afstandslisten mellem isolering og spånplader i taget var ikke den rigtige fra tegningerne. Vores arkitekt skulle vurdere om det betød noget for fugt og ventilation, så taget skulle lægges om.

Vi krydsede fingre.

 

Læs mere om: