hvide asparges

Det er bare med at få spist nogle sprøde og lækre asparges når sæsonen er til dem. Især hvide asparges er en rigtig delikatesse og kan nydes på rigtig mange måder. Vi har valgt at give dig en enkel udgave med hvide asparges og rygeostecreme. God fornøjelse!

Hvide asparges med rygeostcreme til 6 personer 

Ingredienser til hvide asparges:

Bagte hvide asparges:

1 bundt hvide asparges (eller grønne) 
2 spsk olivenolie u salt og peber 

Rygeostecreme: 
200 g rygeost 
3 spsk cremefraiche 18 pct. 
2 spsk finthakket purløg 
salt og peber 

Brødkrummer: 
100 g gammelt brød 
25 g smør 

Sådan tilbereder du de hvide asparges
Skyl de hvide asparges i koldt vand, og knæk den nederste træede del af. Skræl de hvide asparges derefter fra hovedet og ned. Vend dem i olivenolie, salt og peber, og bag dem ved 200° i 8 min. 

Rygeostecreme: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber. 

Brødkrummer: Fyld brødet i en foodprocessor, og hak det til brødkrummer. Rist brødkrummerne i smør på en pande til de er sprøde. 

Server de hvide asparges på et fad med rygeostecremen ved siden af og en lille bunke brødkrummer.

Kommentar

abonnement, Mad & Bolig
bolig
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk