Opskrifter

Mere om Opskrifter

%term:name

Find mere inspiration

Gode opskrifter til hverdag og fest

Hos Mad & Bolig elsker vi mad og gode opskrifter. Vi kan både lide den simple opskrift, der gør det nemt at spise god mad i hverdagen og den avancerede, der tester grænser, giver nye evner og kræver en indsats. Og uanset om det er en af vores nemme eller avancerede opskrifter, så bestræber vi os på at forklare madlavningsprocessen så enkelt som muligt. Fx vil du opdage, at vi ofte sætter råvarerne i rækkefælge efter, hvor du kan finde dem i butikkerne. Vores udgangspunkt er, at alle skal kunne være med, men alle skal også udfordres, så de tør springe ud i nye spændende retter, som de hurtigt mestrer.  

Fra forretter til nytår og til en perfekt cheesecake

Vores opskrift på forretter til nytår, den perfekte andesteg, brun sovs uden klumper, rabarbersaft og klassisk cheesecake er især populære. Det er netop, fordi de nemt og forståeligt forklarer læseren, hvordan han eller hun opnår lige præcis det ønskede resultat. Og selv hvis det ikke lykkes i første omgang, så er det ikke svært at gennemskue sit fejltrin og rette op på det.  

Opskrifter der skaber fællesskab

Det at dele et måltid er for rigtig mange mennesker noget af det hyggeligste og mest sociale man kan gøre. Lige fra tilberedningen af måltidet hvor man står med gryder og opskrifter til selve spisningen af det lækre måltid, kan involvere samvær med de nærmeste. Om det så er børn eller voksne, familie eller venner, kan det at stå i køkkenet og følge opskrifter sammen være enormt hyggeligt og socialt. Faktisk findes der flere og flere teamworkkurser, der involverer madlavning og gennemgang af opskrifter, da det er en god måde at være sammen og lære at arbejde sammen på. Også for børn kan det være en god måde at få lidt opdragelse ind på en sjov og lærerig måde. Læsningen kan blive øvet med opskrifter, og glæden ved at udføre et arbejde kan give børnene en rigtig sjov og givende oplevelse.

Spring ud i nye opskrifter

Der er rigtig mange mennesker, som aldrig rigtig kommer i gang med madlavningen andet end de nemme hverdagsopskrifter. Det skyldes, at mange tror, det er mere uoverskueligt at lave mad ud fra nye opskrifter, end det egentlig er. Det vil vi gerne lave om på hos Mad og Bolig, så vores anvisninger er altid lige til at gå til og nemme at forstå. Nogle gange kan det være svært at huske en opskrift, eller man er træt af de samme gamle travere. Her på siden er der rig mulighed for både at finde de opskrifter, vi alle sammen kender, men måske aldrig har fået lavet, og de eksperimenterende slags, som enten tager udgangspunkt i klassiske retter eller som er splinternye, opfundet til siden.

Rigtig god fornøjelse! 

%term:name