Jamie Oliver: Lækker tomatsuppe

tomatsuppe

Prøv en lækker tomatsuppe af selveste Jamie Oliver. Suppler din tomatsuppe med grønt knas og guacamole efterfulgt af en liflig sveskedessert fra den berømte kok Jamie Olivier.

Torsdag d. 11. august 2011 - af Redaktionen / Opskrifter fra Jamie Oliviers bog "Jamies mad på 30 minutter"

Kom direkte til opskriften på tomatsuppe!

Der findes et hav af opskrifter på tomatsuppe, men vil du servere en rigtig lækker tomatsuppe, har mesterkokken Jamie Oliver et godt bud. Med få ingredienser og lidt delikat tilbehør kan du servere en lækker tomatsuppe på bedste Jamie Oliver-manér.

Nem og hurtig tomatsuppe

Du kan sagtens servere din tomatsuppe som en lækker gæstemenu. Anret den i smukke skåle, lav lidt lækkert grønt og slut middagen af med en lækker sveskedessert, der supplerer den krydrede suppe godt. Opskriften er nem og hurtigt, og den smager intet mindre end fantastisk.


Prøv også den lækre Jamie Oliver opskrift: Tomatsuppe ikke nok? Prøv cypriotisk kylling med pandestegte asparges og stilktomater

Jamie Oliver: Tomatsuppe med croutoner 

(Opskrifterne er til 4 personer)

  • 1 kg modne cherrytomater på stilk, gerne både røde og gule
  • 4 store tomater
  • 1 frisk rød chili
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stort ciabattabrød
  • 2 små rødløg
  • 4 spsk balsamicoeddike
  • 1 lille bdt frisk basilikum
  • lidt cremefraiche, til servering

Tilsmagning

  • olivenolie
  • ekstra-jomfruolivenolie
  • havsalt & sort peber

Sådan laver du tomatsuppe a la Jamie Oliver

  1. Stil alle ingredienser og alt grej parat. Tænd ovnen på 220° og sæt en stor gryde over lav varme. Monter standardkniven i foodprocessoren.
  2. Pluk tomaterne af stilkene, men lad nogle af de grønne toppe blive siddende. Skær store tomater i kvarter og fordel alle tomaterne i en bradepande. Dryp generøst med olivenolie og krydr med salt og peber. Flæk og udkern chilien og kom den op i. Kvas 4 pillede fed hvidløg i. Vend alt hurtigt sammen og sæt det på øverste rille i ovnen i 12-15 min.
  3. Pil løgene, hak dem groft og kom dem op i den varme gryde med en sjat olivenolie og lidt salt. Skru op til middel varme og lad løgene stå og blive bløde; rør rundt af og til. Rør 4 spsk balsamico i løgene og lad den koge ind.
  4. Tag bradepanden med tomater ud af ovnen og hæld det hele op i gryden med løg.
  5. Hæld forsigtigt grøntsagerne fra gryden op i blenderen; det skal gøres i to omgange. Tilsæt næsten al basilikum, sæt låg på blenderskålen, læg et viskestykke over og blitz til ret grov konsistens. Hæld din tomatsuppe op i en stor serveringsskål efterhånden. Bland alt godt til sidst, smag din tomatsuppe til og slut af med en klat cremefraiche, nogle basilikumblade og et dryp ekstra-jomfruolivenolie. Stil skålen på bordet sammen med en stabel suppeskåle og bradepanden med croutoner fra ovnen.

Fremgangsmåde: Croutoner

  1. Riv ciabattabrødet i 8 lige store stykker og ned i en anden bradepande. Hæld generøst med olivenolie over ledsaget af et nip salt og stil panden på nederste rille i ovnen.
  2. Se til dem - hvis de er sprøde og gyldne, så sluk for varmen, men lad dem blive i ovnen og holde sig varme.

Vild med tomatsuppe? Få 10 opskrifter på suppe her!

Tilbehør til Jamie Olivers tomatsuppe: Guacamole og sveskedessert

Grønt knas og guacamole

  • 1 håndfuld cherrytomater, blandede farver
  • 1-2 friske røde chilier
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 2 modne avocadoer
  • 2 lime
  • ½ fennikelknold
  • 1 gulerod
  • ½ agurk
  • ½ pakke grissini a 125 g eller andre brødstænger

Fremgangsmåde: Guacamole

  1. Kvas en håndfuld cherrytomater på et stort spækbræt og hak tomatkødet fint sammen med 1-2 røde chilier og en håndfuld korianderblade, inkl. den øverste del af stilkene.
  2. Skær avocadoerne i halve, fjern stenen og klem de halve avocadoer over et bræt, så kødet smutter ud af skallen. Smid skallerne ud. Drys 1 nip salt ud over kødet efterfulgt af saft fra 2 lime og hak alt fint sammen. Skrab det til side med kniven.
  3. Skær ½ fennikelknold i både. Skræl guleroden, skær den i kvarter på langs og derefter i mindre bjælker. Gør det samme med agurken.
  4. Drys lidt salt over, og anret grøntsagerne ved siden af guacamolen.
  5. Kom en håndfuld grissini i et glas og stil det på bordet sammen med brættet.

Prøv også opskriften: Røgede kartofler med tomat og chorizo

Sveskedessert

  • 1 ds udstenede svesker a 290 g
  • 100 g hvedemel
  • 50 g mørk farin eller muscovadosukker
  • 50 g usaltet smør, stuetempereret
  • 1 toptsk stødt ingefær
  • ½ strøget tsk tvekulsurt natron
  • 1 æg
  • ¾ dl mælk
  • gylden sirup, til servering
  • lidt cremefraiche, til servering

Fremgangsmåde: Sveskedessert

  1. Find 4 kopper, som kan være i mikroovnen samtidigt. Hæld sveskerne op i en skål og øs 1 spsk af saften op i hver kop. Fordel sveskerne i kopperne.
  2. Kom mel, sukker, smør, stødt ingefær og natron i en foodprocessor og kør det jævnt. Slå ægget ud i massen og tilsæt mælk. Kør det hele jævnt (skrab evt. skålens kant og kør igen) fordel desserten i kopperne (de skal være 2/3 fyldt) og stil dem til side.
  3. Stil desserterne i mikroovnen lige før servering og giv dem 6 min. ved fuld effekt. Stil herefter desserterne på bordet. Dryp lidt gylden sirup over, en klat cremefraiche og så nyd det ellers. Når man vender desserten i koppen med en ske, blander alt sig på skønneste vis.

Tomatsuppe smager fantastisk og med en opskrift på tomatsuppe, der er fremtryllet af selveste Jamie Oliver, kan det kun blive en vellykket suppe. Suppler din tomatsuppe med croutoner og guacamole, og slut af med en lækker sveskedessert.