Antik julestemning

Mon ikke julestemningen så småt begynder at røre på sig? Den kan ihvertfald hjælpes godt på vej med nogle kønne gamle rekvisitter, som vi viser her.

Onsdag, 2. november 2016 - 9:52 - af Susanne Jørgensen / Foto: Henrik Bjerg, djenner.dk
Hop med på julebølgen og kom i stemning med antikke julesager. Vi giver dig et bud på fire flotte af slagsen.
 
1. Fattigmandssølv – som er lavet af glas med indvendig forsølvning -  er helt fantastisk til at skabe julestemning, her i form af nogle flotte stager og skåle og en vase. Der behøver ikke være lys i stagerne – de er dekorative i sig selv.
 
2. Meget tit blev fattigmandssølv brugt til at lave julepynt af – her i form af juletræsklassikeren, fuglen.
Denne er tysk og fra ca. 1900.
 
3. Gamle glansbilleder har tit julemotiver og er meget yndige som pynt på træet eller bordet. Den fine pige her er formantlig tysk og stråler af jule-idyl.
 
4. Og SÅ skal der skrives julekort – eller? Den smukke gamle skik er vist ved at uddø, men prøv at bruge gamle julekort som pynt. De kan købes i antikvariater. Dette er fra 1940’erne.